Rejsegilde på Psykiatrisk Center Ballerup

For at samle Region Hovedstadens behandlingstilbud for voksne borgere med spiseforstyrrelser, er regionen ved at få opført nye bygninger på Psykiatrisk Center Ballerup. Ved rejsegilde i dag kunne Skou Gruppen og byggesagens øvrige parter fejre, at byggeriet nu er næsten halvvejs. Blandt rejsegildets talere var Karsten Skawbo-Jensen (C), formand for Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, og Susanne Hansen, arkitekt og partner i Rubow Arkitekter.

Rubow Arkitekter har tegnet det 5.600 kvadratmeter store nybyggeri og er totalrådgiver på byggesagen. Udførelsen af byggeriet er opdelt i storentrepriser, hvor Skou Gruppen varetager den indvendige aptering af de fem nye bygninger.

”Først bygges et stålskellet. På dette monteres præfabrikerede trækassetter, hvorefter vi starter på den udvendige og indvendige aptering. Vi har bygget tre ud af fem stålskelletter færdige og i gang med de sidste to. Trækassetter er næsten monteret færdigt på to bygninger, og på den ene bygning er vi begyndt på den indvendige og udvendige aptering,” forklarer byggeleder og konstruktionsingeniør ved Rubow Arkitekter, Claus Byskov Andersen.

Helende arkitektur
Paneler af skrællet fyr kommer også til at beklæde særlige rum i de fem bygninger for at skabe et varmere og mere hjemligt udtryk. Samtidig skal træpanelerne fungere som vejvisere for patienter og personale. Arkitekt ved Rubow Arkitekter, Camilla Bundgaard, forklarer:

”Hele idéen er at anvende de hjemlige referencer og sæsonernes skiften som væsentligste designparameter for rum og friarealer. Vi går væk fra en institutionel arkitektur, hvilket også har været bærende for materialevalg og for opbygningen af fem mindre enheder frem for én stor bygning.”

De fem enheder er placeret på en række og har forskellige funktioner. Fra hver bygning er der adgang til et tilstødende landskabsrum, som også har en helende og terapeutisk funktion.

”Patienter og personale bevæger sig gennem en sekvens af særlige rum, som starter ved hovedbygningen og slutter ved sengeenheden. Forløbet er udformet som en gradvis overgang fra de offentlige funktioner til de mere private funktioner. De særlige rum fremstår i nordisk stil med lyst træ, blødt himmellys og indrammede grønne udsigter. Rummene forbindes med glasgange, hvor bevægelsen fra et rum til et andet forgår på kanten af et stort grønt område, så naturen hele tiden er tæt på. Det giver en helt ny måde at navigere mellem bygningerne på til forskel fra klassiske institutioner og hospitaler,” forklarer Camilla Bundgaard.

For at få mere dagslys ind i bygningerne består glasvæggene på gangene af jernfattigt glas.

Byggesager for Region Hovedstaden
Foruden apteringen af de nye bygninger, som Skou Gruppens murere og tømrere har været i gang med siden årsskiftet, løser Skou Gruppen løbende andre opgaver for Region Hovedstaden i kraft af en rammeaftale med regionen. Desuden varetog Skou Gruppen for nylig apteringen af bygning D1 på Gentofte Hospital i totalentreprise for Region Hovedstaden – et byggeri der blev afleveret sommeren 2016.

”For en virksomhed som vores er det bekræftende og motiverende at være en del af byggesager, hvor vi skaber gode rammer om andres liv og heling. Rubow Arkitekter har udformet et spændende projekt, hvor tankerne om helende arkitektur særligt også afspejler sig i det apteringsarbejde, vi udfører,” siger Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann.

Patienter definerede krav til centeret
Før tegninger af byggeriet blev sendt i udbud, var både medarbejdere, patienter og pårørende med til at formulere de krav, der skulle være til det nye center for behandling af voksne med spiseforstyrrelser.

”Det har været både spændende og udfordrende. Der var blandt andet en patient med, som faktisk var arkitekt. Men det skaber også nogle udfordringer at have patienter med. Nogle bliver måske syge og kan derfor ikke deltage mere. Mens andre bliver raske og starter arbejde og derfor ikke har tid mere,” forklarer ingeniør i Region Hovedstadens Psykiatri, Jais Elvekjær, i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Byggeriet forventes færdigt i udgangen af 2017.

Aktuelt

Vi styrker tilbudsorganisationen med en bygningsingeniør

I Skou Gruppen har vi fokus på at bruge vores håndværksmæssige erfaring til at optimere byggeprojekter sammen bygherre og rådgiver allerede, når projektet er i tilbudsfasen. Det har ført til…
08. december 2017

”Det er cool at have en erhvervsuddannelse”

Det var titlen på et informationsmøde, som flere unge og deres forældre fra Rudersdal mødte op til forleden hos Rudersdal Rekruttering. Rudersdals borgmester Jens Ive bød velkommen og fortalte om…
30. november 2017

Roskilde Badet udvides: En svømmehal for alle

Udvidelsen af Roskilde Badet har været i fuld gang i flere måneder. Nu har Skou Gruppen også påbegyndt sit arbejde på den nye del af svømmehallen, nemlig apteringen af den…
24. november 2017

Nyt værktøj mod social dumping på vej

Skou Gruppen har sammen med Metroselskabet, Københavns og Odense Kommune, MT Højgaard og Øens Murerfirma medvirket til udviklingen af et nyt værktøj, som entreprenører kan anvende mod social dumping. Det…
13. oktober 2017

Skou Gruppen A/S etablerer betonselskab

Skou Gruppen udvider egenproduktionen med et nyetableret datterselskab. SG Beton skal levere beton og udføre jord- og kloakarbejde til byggerier for professionelle bygherrer. Erfarne kræfter er sat i spidsen for…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Alexander Hermansen

Tømrermester, partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet