Modernisering af 251 boliger for Glostrup Boligselskab

Skou Gruppen skal renovere, energioptimere, ombygge og udbygge Glostrup Boligselskabs afdeling 33, Birke-/Bøgeskoven.

Over de kommende godt to år skal 248 almene boliger renoveres og moderniseres, mens der skal etableres tre nye boliger. Desuden bliver 26 boliger i bebyggelsen omdannet til tilgængelighedsboliger.

”Vi er glade og stolte over at være valgt til at gennemføre denne hovedentreprise. Vi har tidligere gennemført lignende projekter for store boligforeninger med tæt lav bebyggelse. Så det er en opgave, som ligger lige til højrebenet for os,” siger Skou Gruppens administrerende direktør, Martin Skou Heidemann, om den nye hovedentreprise.

Tæt, lavt byggeri fra 80’erne og 90’erne

Birke- /Bøgeskoven er én af Glostrup Boligselskabs afdelinger og blev oprindeligt opført i fire etaper fra midt i 80’erne til midt i 90’erne.

I dag rummer boligforeningen 248 lejligheder med et samlet areal på i alt ca. 20.000 kvadratmeter. Der er 154 rækkehuse med familieboliger i 1½ plan, fire rækkehuse, som er opdelt i otte studieboliger og seks boligblokke på mellem to og tre etager, hvor der i alt er 90 lejligheder.

”Boligselskabet har valgt at entrere med Skou Gruppen, fordi de bl.a. har erfaringer med at renovere almene boliger og håndtere den opgaver, det indebærer at renovere et større boligområde,” siger Per Dalhammer, som er forvaltningschef hos Glostrup Boligselskab.

”Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at få nogle mere tidssvarende og energioptimerede boliger,” tilføjer han.

En stor energirenovering og modernisering

Alle Birke- /Bøgeskovens boliger skal renoveres ude og inde. Renoveringen omfatter blandt andet udskiftning af tage, samtlige døre, vinduer og karnapper samt en totalrenovering af badeværelserne.

Rundt omkring i bebyggelsen er der desuden en række skure med både tekniske, private og fælles formål. Disse skal også renoveres.

Derudover skal der etableres tre helt nye boliger i en ca. 270 kvadratmeter stor selvstændig bygning, som tidligere har huset vaskeri og kontor. 26 af de i alt 251 nyrenoverede lejeboliger skal også indrettes som tilgængelighedsboliger.

Resulterer i topmoderne lejeboliger

”Det er en stor og gennemgribende renovering og modernisering, vi skal gennemføre i Birke- /Bøgeskoven. Den kommer til at foregå i seks etaper over de kommende godt to år, og mens arbejdet foregår inde i lejlighederne, bliver beboerne genhuset,” forklarer Skou Gruppens projektchef, Allan Wissing.

”Beboerne kan se frem til et par år, hvor vi bevæger os etapevis igennem bebyggelsen, og hvor de i perioder genhuses. Men når vi er færdige, vil de kunne flytte ind i så godt som nye, topmoderne lejeboliger. Deres boliger får et bedre indeklima og bliver mere energivenlige. Desuden får de helt nye badeværelser og meget mere,” siger han.

Fakta om projektet:

Energirenovering, modernisering og ombygning af Birke- /Bøgeskoven
248 almene boliger renoveres inde og ude, og tre nye lejligheder etableres. 26 lejligheder bliver tilgængelighedsboliger
Projektet påbegyndes i foråret 2024 og forventes afsluttet i sommeren 2026
Bygherre er Glostrup Boligselskab
Bygherrerådgiver er KUBEN Management A/S
Totalrådgiver er Rubow Arkitekter A/S
Underrådgiver på ingeniørarbejder er Dominia A/S
Hovedentreprenør er Skou Gruppen A/S

Billeder fra Birke- /Bøgeskoven:

Aktuelt

Hovedentreprisen på renovering af Bistruplund

Skou Gruppen har vundet hovedentreprisen på den omfattende renovering af boligafdelingen Bistruplund i Birkerød. Projektet gennemføres for Lejerbo og omfatter en gennemgribende renovering af 12 boligblokke fra 1949-50 med fokus…
14. januar 2026

Investering i langvarige relationer bærer frugt

Skou Gruppen A/S har netop offentliggjort årsregnskab for 2024/25. Både indtjeningen, den finansielle styrke og ordrebeholdningen er forbedret i perioden. Ledelsen betegner dette som tilfredsstillende og ser det som et…
07. januar 2026

Stor renovering af Birke-/Bøgeskoven skrider fremad

Den gennemgribende energirenovering og modernisering af Glostrup Boligselskabs afdeling 33 er halvvejs. Rigtig mange beboere nyder derfor allerede nu godt af et bedre indeklima og totalrenoverede badeværelser, mens andre er…
05. januar 2026

Ny kontraktansvarlig i serviceafdelingen

Stadig flere af Skou Gruppens opgaver består i at ombygge, modernisere, vedligeholde og servicere ejendomme for Forsvaret, Region Hovedstaden samt en række kommuner og boligforeninger i Hovedstadsområdet. Så der er…
17. december 2025

Endnu en erfaren byggeleder til Skou Gruppen

Christian Linde Nielsen er blevet byggeleder hos Skou Gruppen efter en mangeårig karriere, som har vekslet mellem byggeri og nedrivning. Oprindeligt blev Christian uddannet maskintekniker, men et mere praktisk orienteret…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet