Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der indsamles og genanvendes i samarbejde med STARK.

Skou Gruppen samarbejder med STARK om at indsamle og genanvende brugt arbejdstøj. Af de omkring 500 par arbejdsbukser, som håndværkerne årligt kasserer, kan der laves adskillige par nye smarte sneakers, bordplader, akustikplader, isoleringsmateriale. Eller man kan fremstille nye fibre af tøjet.

Mindre affald og mere genanvendelse

”Et af fokusområderne i vores bæredygtighedsstrategi er at nedbringe den mængde affald, som vi producerer. Og finde ud af, hvordan vi kan genanvende mere. Derfor har vi takket ja til STARKs tilbud om at tage vores brugte og kasserede arbejdstøj retur for at genanvende det i nye produkter,” siger Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann.

Han glæder sig til at kunne købe et par sneakers fremstillet af Skou Gruppens udtjente arbejdsbukser. Og det bliver snart muligt.

Arbejdstøjet indsamles på byggepladserne

De seneste måneder er der blevet opstillet papcontainere på alle Skou Gruppens byggepladser, så det bliver nemt for medarbejderne at aflevere det arbejdstøj, der skal kasseres.

”Medarbejderne kan nemt bestille nyt arbejdstøj med deres login på en webshop. Vi ønsker at gøre det lige så nemt at aflevere det udtjente arbejdstøj til genanvendelse. Derfor har vi fået lavet nogle lette papcontainere med klistermærker på, som stilles op der, hvor vores håndværkere arbejder,” siger Skou Gruppens bæredygtighedsansvarlige, Nickolai Lindberg.

Når containerne er fulde, tømmes de, og tøjet indsamles til genanvendelse. For den del står salgskonsulent Emil Olsen fra STARK i Hørsholm, som i forvejen ofte kommer hos Skou Gruppen og ude på byggepladserne.

Sneakers og byggematerialer med god samvittighed

”Det giver super meget mening, at alt det arbejdstøj, som førhen røg til forbrænding, nu forarbejdes og får nyt liv som sko, byggematerialer eller nye fibre. Samtidig giver det arbejde til nogle af dem, som bevæger sig på kanten af vores samfund,” siger Emil Olsen.

STARK har etableret et samarbejde med VAER Upcycled ApS, der producerer upcyclede sneakers i stor skala. VAER samarbejder blandt andet med Hus Forbi samt FRAK, som klipper tekstilerne til skoene ud af det brugte arbejdstøj:

”Man kan producere flere par nye sneakers af bare et stykke tøj. Det er klart, at der er en del fraklip, og det kan så bruges til forskellige byggematerialer som fx bordplader, akustikplader og isoleringsmateriale,” forklarer Emil Olsen.

STARKs nye genanvendelseskoncept

Tekstilindustrien er en af de sektorer, som belaster klima og miljø allermest negativt. Tøjindustrien udleder mere CO2 end den globale fly- og skibstrafik tilsammen, udskiller mikroplast i verdenshavene og bruger årligt 93 milliarder kubikmeter vand.

Det er nogle af grundene til, at EU har besluttet, at det skal være slut med at afbrænde tøj i 2025. Tekstilerne skal indsamles og genbruges.

”Der findes allerede masser af systemer til genbrug af tøj, og heldigvis er genbrug og vintage kommet på mode. Det dur bare ikke rigtigt at lade profiltøj og arbejdstøj gå videre til nye brugere,” siger STARKs nationale projektleder for bæredygtighed, Kent Fonseca.

Derfor begyndte STARK for flere år siden at eksperimentere med, hvordan brugt profiltøj fra kædens egne ca. 2.500 medarbejdere kunne få nyt liv:

”Vi har ønsket at lave nogle ordninger, hvor alt arbejdstøjet – uanset oprindelse – kan indsamles og genanvendes. Der har vi efterhånden fundet en række ting, som udtjent arbejdstøj kan bruges til,” siger Kent Fonseca.

”Det har fx været en ret stor succes at få lavet sneakers af noget af det brugte tøj. Vi har netop afsendt en større genbestilling hos VAER på 500 par, der kommer ud i vores forretninger til sommer,” tilføjer han.

Aktuelt

Godt samarbejde og stor erfaring sikrer gode projekter

Bispebjerg Hospital, Københavns Erhvervsakademi og Forsvaret er nogle af de bygherrer, som gang på gang vælger at samarbejde med Skou Gruppen. Selvom bygherrernes projekter er meget forskellige, fremhæver de samstemmende…
15. januar 2025

Syn og skøn giver Skou Gruppen medhold

Skou Gruppen stævner Frederiksberg Kommune for 48 mio. kroner samt tillæg af renter og moms, efter uvildige skønserklæringer er modtaget. Da Frederiksberg Kommune i januar 2022 besluttede at afbryde samarbejdet…
06. januar 2025

Den kongelige Belønningsmedalje til Svend Erik Jespersen

Fredag den 13. december var Skou Gruppens svende traditionen tro samlet til en uformel juleafslutning i Hørsholm. Men arrangementet blev i år til noget helt særligt, fordi en af vores…
16. december 2024

Autorisation til at udføre asbestsanering

Som en af de første virksomheder herhjemme er Skou Gruppen klar til at udføre asbestsanering, når nye regler træder i kraft 1. januar 2025. Med en godkendelse og et autorisationsnummer…
09. december 2024

Ny App styrker sammenholdet

Med Skou Gruppen Appen har alle medarbejdere fået en hurtig genvej til alle mulige interne informationer og mulighed for at dele oplevelser fra byggepladserne og dagligdagen. Noget, som de har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk +45 45 74 59 03

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet