Større ambitioner for bæredygtighed efterlyses

Skou Gruppen ønsker at medvirke til at skubbe sin egen virksomhed og byggebranchen som helhed i en mere bæredygtig retning. Det er en indsats, som kun lykkes gennem samarbejde med bygherrer, leverandører og rådgivere. Og Skou Gruppen efterspørger større ambitioner i udbuddene.

”Vi er sådan set klar til at arbejde meget mere med den bæredygtighed, som virkelig batter noget, nemlig ude på byggepladserne. Derfor kunne vi godt ønske os, at bæredygtighed blev prioriteret højere i udbudskriterierne på flere projekter,” siger Skou Gruppens adm. direktør, Martin Skou Heidemann i anledning af, at Skou Gruppen netop har udgivet sin bæredygtighedsrapport 2023.

Strategi for bæredygtighed efter flere års indsats

Skou Gruppen har arbejdet med forskellige tiltag inden for bæredygtighed igennem flere år, men for to år siden blev arbejdet systematiseret og konkretiseret, hvilket mundede ud i den første bæredygtighedsrapport for 2022 og en fremadrettet strategi for bæredygtighed, som blev lanceret i 2023:

”Vi har identificeret fire af FN’s Verdensmål, inden for hvilke vi har størst mulighed for at gøre en positiv forskel, og hele Skou Gruppens bæredygtighedsindsats koncentrerer sig om disse fire områder,” siger Nickolai Dar Lindberg, som er ansvarlig for bæredygtighed hos Skou Gruppen.

”Vi arbejder med disse fire områder for miljøets og samfundets skyld. Men også for at skabe en bedre virksomhed for vores medarbejdere og samarbejdspartnere,” siger Martin Skou Heidemann.

Mere ESG, mindre rapportering

De fire områder, hvor Skou Gruppen ønsker at arbejde med mere bæredygtighed, er:

• Ligestilling mellem kønnene
• Bæredygtig energi
• Ansvarlige job og økonomisk vækst
• Ansvarligt forbrug og produktion

Skou Gruppen fortsætter med at skabe resultater i samspil med bygherre, det til trods for at virksomheden ikke længere er forpligtet til at ESG rapportere.

Ligestilling mellem kønnene

Det er ikke nyt for Skou Gruppen at fokusere på ligestilling, og de seneste år har virksomheden haft en erklæret målsætning om at få flere kvindelige lærlinge og at gøre sine byggepladser mere rummelige.

”I dag er andelen af kvindelige lærlinge omkring 23 %, og vi arbejder på at nå vores mål på 25 % – og gerne endnu flere. For kvinderne er dygtige, pålidelige og nogle af de bedste lærlinge, vi har,” siger Martin Skou Heidemann.

Frem imod afslutningen af 2025 er det Skou Gruppens mål at finde ud af, hvordan man skaber endnu bedre rammer for at øge kønsdiversiteten på alle niveauer af organisationen.

Bæredygtig energi

Skou Gruppen vil skrue op for vedvarende energi. Forbruget af energi fordeler sig på egen matrikel, transport i firmabiler og forbrug på byggepladserne, og sidstnævnte er klart den største post i det samlede energiregnskab.

”I 2023, som bæredygtighedsrapporten omhandler, har Skou Gruppen udelukkende fået nye eldrevne køretøjer,” siger Nickolai Dar Lindberg.

Vedvarende energi er en central del af Skou Gruppens projektdialoger, da det både kan skabe økonomiske fordele og fremme en mere bæredygtig fremtid.

Ansvarlige jobs og økonomisk vækst

Helt tilbage fra Skou Gruppens spæde start har social bæredygtighed spillet en vigtig rolle. Ud over virksomhedens lærlingeindsats er det en målsætning at tilbyde personer uden for arbejdsmarkedet muligheden for job og jobprøvninger.

I 2023 gennemførte Skou Gruppen sin første medarbejdertilfredshedsanalyse.

”Analysen bekræfter, at vores medarbejdere trives og er tilfredse med deres arbejdsmiljø. Men vi fik også forslag om bedre intern kommunikation og er i den anledning nu ved at indføre en medarbejder-app,” siger Martin Skou Heidemann.

Skou Gruppen fik også en whistleblowerordning i 2023 for at sikre en transparent og ansvarlig arbejdsplads.

Ansvarligt forbrug og produktion

I arbejdet med at mindske ressourceforbruget i sine projekter arbejder Skou Gruppen med mere effektiv og målbar affaldssortering og flere genanvendelsesmuligheder, øgede krav til sine underleverandører og et tættere samarbejde med bygherrerne.

”Langt hovedparten af vores ressourceforbrug og klimaaftryk sker ude på byggepladserne. Derfor vil fokusset det kommende år helt naturligt også være her. Vi vil søge en tættere dialog med bygherrerne og deres rådgivere og håber, vi kan være med til at løfte det fælles ambitionsniveau,” siger Martin Skou Heidemann.

Skou Gruppens bæredygtighedsrapport 2023

Aktuelt

Godt samarbejde og stor erfaring sikrer gode projekter

Bispebjerg Hospital, Københavns Erhvervsakademi og Forsvaret er nogle af de bygherrer, som gang på gang vælger at samarbejde med Skou Gruppen. Selvom bygherrernes projekter er meget forskellige, fremhæver de samstemmende…
15. januar 2025

Syn og skøn giver Skou Gruppen medhold

Skou Gruppen stævner Frederiksberg Kommune for 48 mio. kroner samt tillæg af renter og moms, efter uvildige skønserklæringer er modtaget. Da Frederiksberg Kommune i januar 2022 besluttede at afbryde samarbejdet…
06. januar 2025

Den kongelige Belønningsmedalje til Svend Erik Jespersen

Fredag den 13. december var Skou Gruppens svende traditionen tro samlet til en uformel juleafslutning i Hørsholm. Men arrangementet blev i år til noget helt særligt, fordi en af vores…
16. december 2024

Autorisation til at udføre asbestsanering

Som en af de første virksomheder herhjemme er Skou Gruppen klar til at udføre asbestsanering, når nye regler træder i kraft 1. januar 2025. Med en godkendelse og et autorisationsnummer…
09. december 2024

Ny App styrker sammenholdet

Med Skou Gruppen Appen har alle medarbejdere fået en hurtig genvej til alle mulige interne informationer og mulighed for at dele oplevelser fra byggepladserne og dagligdagen. Noget, som de har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk +45 45 74 59 03

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet