Syvende partner styrker produktionssiden

Projektchef Allan Wissing er med faglighed og flid steget støt i graderne, siden han for mere end 14 år siden kom til Skou Gruppen som bygningssnedker. Nu er han blevet medejer, indtrådt i ledelsen og skal medvirke til at styrke byggevirksomhedens produktion yderligere.

”Allan Wissing er en hamrende dygtig projektleder og i den grad en repræsentant for Skou Gruppens DNA. Jeg er glad for, at vi nu har fået ham ind i vores partnerkreds,” siger adm. direktør og partner Martin Skou Heidemann om udnævnelsen af den nye, syvende partner.

Allan Wissing er oprindeligt uddannet bygningssnedker fra Snedkerskolen (i dag Next) og Hillerød Maskinsnedkeri for mere end 20 år siden. Efter nogle kortere ansættelser i forskellige tømrerfirmaer kom han til Skou Gruppen i september 2009.

”Allan begyndte som snedker, men viste fra starten, at han havde talent for og mod på mere ansvar. Så han har løbende fået mere ansvar og står i dag i spidsen for nogle af vores store projekter. Hele vejen igennem har han vist, at han er en dygtig produktionsmand og god kulturbærer. Med ham i ejerkredsen og ledelsen får vi styrket vores produktionsside,” siger Martin Skou Heidemann.

Et godt sted at udvikle sig

Selv siger Allan Wissing om sin indtræden i partnerkredsen, at det er en stor ære at blive medejer af Skou Gruppen, hvor han altid har følt sig hjemme – og hvor han har fået så mange muligheder for at udvikle sig og tage ansvar:

”Der er en rigtig god ånd i Skou Gruppen. Det passer mig rigtig godt, at vi har en flad organisation med korte beslutningsveje og meget stor hjælpsomhed overfor hinanden i hele virksomheden. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for at udvikle mig løbende og få mere ansvar og større opgaver over så mange år. At blive inviteret ind i ledergruppen og ejerkredsen er en kæmpe ære,” siger han.

Fra snedker til projektchef og partner

Allan Wissing ny partner i Skou GruppenAllan Wissing startede som snedkersvend hos Skou Gruppen i 2009, men blev snart formand. I 2011 kom han med i byggeledelsen på nogle af Skou Gruppens større projekter, indtil han i 2015 blev projektleder på Skou Gruppens arbejde i Royal Arena.

I dag har Allan Wissing ansvar for totalentreprisen på et nyt uddannelsescenter ved Bispebjerg Hospital. Desuden er han så småt ved at starte den store renovering af Stationsparken 1 i Gladsaxe, hvor Skou Gruppen over de kommende år skal renovere 327 almene boliger.

Godt håndværk og gode relationer

”Det gennemsyrer Skou Gruppen, at vi vil levere godt byggeri og løsninger af høj kvalitet. Det er også meget vigtigt for mig. Derfor nyder jeg, at vi har rigtig mange dygtige snedkere, murer og tømrer ansat. Samtidig med at vi har nogle faste underleverandører inden for andre fag med samme standarder som os,” siger Allan Wissing.

”Skou Gruppen er en sund virksomhed, og vi har mange gode kunder og dygtige rådgivere, som gang på gang involverer os i spændende byggeprojekter. Desuden er vi langt med at skabe fremtidens byggevirksomhed, når det fx glæder bæredygtighed og diversitet,” siger den nye partner stolt.

Frisk luft i fritiden

Allan Wissing er 44 år og bor i Udsholt Strand mellem Gilleleje og Rågeleje sammen med sin hustru, der arbejder i den lokale daginstitution. Parret har en søn på 15 år og to hunde – Jack Russell Terrier – hvoraf den ene kun er ni uger gammel.

”Vores hunde hjælper mig med at komme ud i naturen, få en pause og få klaret tankerne,” siger Allan Wissing.

 

Aktuelt

Godt samarbejde og stor erfaring sikrer gode projekter

Bispebjerg Hospital, Københavns Erhvervsakademi og Forsvaret er nogle af de bygherrer, som gang på gang vælger at samarbejde med Skou Gruppen. Selvom bygherrernes projekter er meget forskellige, fremhæver de samstemmende…
15. januar 2025

Syn og skøn giver Skou Gruppen medhold

Skou Gruppen stævner Frederiksberg Kommune for 48 mio. kroner samt tillæg af renter og moms, efter uvildige skønserklæringer er modtaget. Da Frederiksberg Kommune i januar 2022 besluttede at afbryde samarbejdet…
06. januar 2025

Den kongelige Belønningsmedalje til Svend Erik Jespersen

Fredag den 13. december var Skou Gruppens svende traditionen tro samlet til en uformel juleafslutning i Hørsholm. Men arrangementet blev i år til noget helt særligt, fordi en af vores…
16. december 2024

Autorisation til at udføre asbestsanering

Som en af de første virksomheder herhjemme er Skou Gruppen klar til at udføre asbestsanering, når nye regler træder i kraft 1. januar 2025. Med en godkendelse og et autorisationsnummer…
09. december 2024

Ny App styrker sammenholdet

Med Skou Gruppen Appen har alle medarbejdere fået en hurtig genvej til alle mulige interne informationer og mulighed for at dele oplevelser fra byggepladserne og dagligdagen. Noget, som de har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk +45 45 74 59 03

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet