En væksthistorie til håndværkerne i Faxe

Den 12. december havde Business Faxe inviteret kommunens håndværksvirksomheder og -mestre til et håndværkertræf. Her fortalte Martin Skou Heidemann, direktør for Skou Gruppen, om den vækst, Skou Gruppen har opnået: Fra en lokal tømrervirksomhed med et par ansatte til en veletableret byggevirksomhed i hovedstadsregionen med omkring 170 ansatte.

“Jeg kender Martin som en dygtig formidler, og hans historie om udviklingen af Skou Gruppen kan forhåbentligt inspirere mange af vores dygtige lokale håndværkere,” siger erhvervskonsulent Peter Fjerring fra Business Faxe om, hvorfor Martin Skou Heidemann var inviteret til at tale ved netværkstræffet.

En håndværkerkommune i en bygge- og anlægsregion

Business Faxe er den lokale erhvervsorganisation for virksomhederne i Faxe Kommune og arrangør af netværkstræffet, som blev afholdt for at kickstarte et nyt netværk for kommunens lokale håndværksvirksomheder. Inden det blev afholdt, havde Peter Fjerring besøgt 50 af kommunens håndværksvirksomheder i løbet af efteråret.

Så ud over inspiration fra Martin Skou Heidemann og et oplæg om fremtidens byggebranche leveret af Torben Liborius fra DI Byggeri, havde Peter Fjerring også forslag til fremtidige netværksaktiviteter med til netværkstræffet:

“I forhold til danske kommuner generelt har Faxe Kommune en stor andel af virksomheder, der beskæftiger sig med byggeri og anlæg. Mange af dem er mindre virksomheder, men de løser allerede mange opgaver i Hovedstaden. Jeg er sikker på, at vi kan opnå vækst og skabe flere gode arbejdspladser, hvis vi inspirerer hinanden gennem et netværk,” siger Peter Fjerring.

I Region Sjælland som helhed er der i løbet af de seneste fire år skabt næsten 7.000 nye lønmodtagerjobs inden for byggeri og anlæg. I Faxe Kommune arbejder mere end 14 procent af de aktive virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, mens gennemsnittet i landets kommuner kun er knap 6 procent.

Inspiration til udvikling og vækst

“Jeg er glad for at kunne bidrage til opstarten af håndværkernetværket i Faxe. Det er utroligt vigtigt at have nogle ligesindede at spejle sig i og sparre med, hvis man skal udvikle sin virksomhed,” siger Martin Skou Heidemann og tilføjer:

“Skou Gruppen er kun blevet den virksomhed, som den er i dag, fordi jeg har lyttet til erfarne folk, der kunne pege på, hvilke beslutninger vi skulle træffe for at sikre udviklingen.”

Og lyttede gjorde de håndværksmestre og virksomhedsejere, der deltog i håndværkertræffet. De lyttede og spurgte interesseret til Martin Skou Heidemanns fortælling om den udvikling, Skou Gruppen har gennemgået.

For 24 år siden var Skou Gruppen en lille lokal tømrervirksomhed med et par ansatte. Gennem bevidste beslutninger er det lykkedes at udvikle virksomheden til en af hovedstadsregionens veletablerede byggevirksomheder med mange gode faste kunder, en betydelig serviceafdeling og omkring 170 ansatte.

Det rigtige fokus og de dygtige folk

“Skou Gruppen har opnået vækst, fordi vi hele vejen igennem har insisteret på at udføre vores arbejde ordentligt og opføre os ordentligt. Det betyder, at vi har faste kunder, som betror os det ene projekt efter det andet. Vi har også hele tiden haft fokus på salg. Desuden har vi købt op og løst et generationsskifte for flere andre lokale håndværkere,” siger Martin Skou Heidemann og forklarer, at når han siger “vi” og ikke “jeg”, så er det helt bevidst:

“Fra starten har jeg haft gode folk omkring mig, som har bidraget til udviklingen. I dag er vi syv partnere, som ejer og leder udviklingen i Skou Gruppen. Vi har også fokuseret på at indrette os, så vores dygtige medarbejdere har lyst til at blive hos os. Den vækstrejse, vi har været på, er en holdindsats.”

 

Aktuelt

Godt samarbejde og stor erfaring sikrer gode projekter

Bispebjerg Hospital, Københavns Erhvervsakademi og Forsvaret er nogle af de bygherrer, som gang på gang vælger at samarbejde med Skou Gruppen. Selvom bygherrernes projekter er meget forskellige, fremhæver de samstemmende…
15. januar 2025

Syn og skøn giver Skou Gruppen medhold

Skou Gruppen stævner Frederiksberg Kommune for 48 mio. kroner samt tillæg af renter og moms, efter uvildige skønserklæringer er modtaget. Da Frederiksberg Kommune i januar 2022 besluttede at afbryde samarbejdet…
06. januar 2025

Den kongelige Belønningsmedalje til Svend Erik Jespersen

Fredag den 13. december var Skou Gruppens svende traditionen tro samlet til en uformel juleafslutning i Hørsholm. Men arrangementet blev i år til noget helt særligt, fordi en af vores…
16. december 2024

Autorisation til at udføre asbestsanering

Som en af de første virksomheder herhjemme er Skou Gruppen klar til at udføre asbestsanering, når nye regler træder i kraft 1. januar 2025. Med en godkendelse og et autorisationsnummer…
09. december 2024

Ny App styrker sammenholdet

Med Skou Gruppen Appen har alle medarbejdere fået en hurtig genvej til alle mulige interne informationer og mulighed for at dele oplevelser fra byggepladserne og dagligdagen. Noget, som de har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk +45 45 74 59 03

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet