Til oktober flytter Frederiksberg Hospitals urologiske afdeling ind i den vestlige fløj i bygning D1 på Gentofte Hospital. Det sker som et led i Region Hovedstadens fusioner af regionens sygehuse, hvor bl.a. Frederiksberg Hospital lukkes. Gennem det seneste år er urologisk afdelings nye rammer på Gentofte Hospital blevet renoveret indvendigt, og Skou Gruppen har netop afleveret den ca. 6.000 kvadratmeter store bygning til bygherre.
”Vi er glade for byggesagens gang og resultatet. Vi fik en god pris, og det betyder, at der også har været råd til de ændringer, vi har måtte foretage undervejs, fordi betingelserne har ændret sig. Nu skal bygningen gøres klar til brug. Det indebærer bl.a., at alt udstyr fra afdelingen på Frederiksberg Hospital flyttes hertil,” siger Gert Olsen, der er projektleder på Gentofte Hospital.
Stenknuseren flytter med
Et af de medicinske apparaturer, der flyttes fra Frederiksberg til Gentofte Hospital, er den såkaldte stenknuser. Et Lithoskop, som bruges til at knuse nyre- og blæresten ved brug af røntgenstråler.
Skou Gruppens projektering af apteringen var oprindeligt foretaget ud fra, at det var en medicinsk afdeling, der skulle tage den nyrenoverede bygning i brug. Da urologisk afdeling i stedet skulle flytte ind, måtte vi og bygherre lægge en ny plan for at skabe de nødvendige rammer til den flere tons tunge stenknuser.
”Vi placerede stenknuseren i stueetagen oven over to eksisterende søjler i kælderen. Ved at placere stenknuseren netop der har vi kunnet tage de nødvendige drifts-og brugerhensyn og samtidig reducere bygherres omkostninger, fordi vi har kunnet minimere understøtningen af det eksisterende betondæk,” forklarer Torben Just Nielsen, projektleder i Skou Gruppen.
For at sikre at omkringliggende områder, patienter og personale ikke udsættes for unødig røntgenstråling, er der bygget bly i væggene, ligesom der er bly i døren og forsatsvinduerne samt kobbertråd i gulvet.
Fremtidssikret bygning
Det afgørende for udførelsen af den indvendige renovering af bygning D1 har været fremtidssikring af bygningen.
”En udfordring på sygehusområdet er, at der sker så meget hele tiden, som har betydning for de fysiske rammer. Derfor har det været nødvendigt at fremtidssikre bygningen. Det betyder, at de mange medicinske- og bygningsmæssige installationer, som gemmer sig bag væggene, fungerer på bygningens øvrige etager, hvis en enkelt etage tages ud af drift, fordi den skal bruges på anden vis og bygges om,” forklarer Gert Olsen.
Da det netop er afgørende for drift og patientvaretagelsen, at alle medicinske installationer er driftssikre og fungerer uafhængigt af hinanden, har man heller ikke kunne projektere sig ud alle detaljer ved skrivebordet. Det forklarer Torben Just Nielsen:
”Vi har skullet skabe plads til mange installationer i bygningen, hvor de ydre rammer på forhånd var fastlagt. For at udnytte kvadratmeterne bedst muligt og sikre at alle installationer er driftssikre, har vi langt hen ad vejen ikke kunnet arbejde ud fra faste principper for de medicinske installationers føringsveje, da det har været mest hensigtsmæssigt, at vi har taget beslutningerne på byggepladsen i konkrete situationer.”
Respekt for den originale bygningsstil
Under apteringen har der også været fokus på at bevare den 89-årige bygnings 1920’er-udtryk for at skabe nogle rammer, der er mindre kliniske, end hospitaler normalt er.
”Vi vil gerne give patienter et behageligt indtryk af bygningen, når de er her. Det sker ved bl.a. at udnytte, at det er en ældre bygning med store vinduer, godt lysindfald og bruge farver,” siger Gert Olsen.
Fx er alle installationer i bygningens foyer skjulte. Derudover er foyerens patinerede ølandssten bevaret, som beklæder gulvet, og den gamle hovedtrappe. De originale døre er blevet renoveret på vores snedkerværksted. På sengeafsnittene er der malet med forskellige dæmpede farver for at bryde de lange hvide gange og samtidig skabe et varmt udtryk sammen med håndliste og fenderliste i lakeret egetræ.