Ombygning af Børnehuset Hvidehøj i Egedal Kommune

Skou Gruppen er i gang med at ombygge Børnehuset Hvidehøj i Egedal Kommune. De oprindelige bygninger er allerede renoveret, og nu etableres en helt ny bygning i forlængelse af den eksisterende, så institutionen i fremtiden har plads til både vuggestue og børnehave.

Vi udfører arbejdet i en hovedentreprise. Den eksisterende institutionsbygning med vuggestue er blevet renovereret, og nu etablerer vi en helt ny, tilstødende bygning, der skal huse børnehavebørn til næste år. Skou Gruppens projektleder, Thomas Schultz, siger om vuggestuens nye faciliteter:

”Vi har foretaget renovering og indretning i form af nye vægplaceringer, og der er komme nyt køkken. Der er kommet nye døre, og vi har udskiftet det faste inventar. Der er også udskiftet utætte kloakrør og foretaget rottesikring. Der er desuden tilføjet en liggehal på 20 kvadratmeter, hvor børnene sover middagslur.”

I efteråret har vuggestuebørnene været indlogeret i midlertidige barakker, men nu er de tilbage i fornyede og istandsatte rammer. Nu mangler opførslen af det nye træhus på 260 kvadratmeter. Der er fuld gang i fundering og kloakering, og efterfølgende begynder tømmerarbejdet samt etablering af installationer. De to bygninger forbindes med en mellemgang og et fælles indgangsparti.

Ombygningen giver masser af lys og frisk luft

Projektgruppen består ud over Skou Gruppen af Mangor & Nagel arkitekter og DOMINIA Rådgivende Ingeniører. Magnus Ahti Christensen, projektleder hos Mangor & Nagel, fortæller, at hensigten med børnehusets nye tilbygning er at skabe et rummeligt hus.

”Der skal være god plads til børnene, både når de er samlet og opdelt i grupper. Og så er der fokus på at skabe et godt miljø at være i,” forklarer han og tilføjer:

”Rummene får store vinduer og døre, så der kommer masser af lys ind. Der kommer akustiklofter for god rumklang, og så bliver bygningen opført med ventilationsanlæg, der sikrer et godt indeklima. Bygningen er placeret så børnene via en terrassedør har direkte adgang ud til frisk luft – legeplads og grønne områder.”

Bygningens træfacader bliver oliebehandlet og ikke malet. Det skal give et råt look, der passer godt til institutionens legeplads og områdets mange små træer og buske.

Institutionsbyggeri med sikkerheden i højsædet inde og ude

”Sikkerhed er et fokuspunkt, når man bygger til børn,” forklarer Magnus Ahti Christensen.

Der fx ekstra krav til bygningens modstandskraft i tilfælde af brand. Da børn ikke bevæger sig så hurtigt som voksne, er det vigtigt, at ilden spreder sig langsomt, hvis uheldet er ude.

Udenfor er sikkerheden også i fokus, forklarer Thomas Schultz. Den nye bygning bliver etableret, mens vuggestuen er i drift. Og børnene fra både vuggestue og børnehave vil gerne følge med i byggeriet fra tæt hold og se de store maskiner grave. Derfor er byggepladsen skærmet af med solide hegn.

Både vuggestue og børnehave skal fungere, mens byggeri står på. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet fungerer i dagligdagen. Ifølge Thomas Schultz har Skou Gruppen en god dialog med både Børnehuset Hvidehøj og Egedal Kommune. Der er er ugentlige koordineringsmøder, hvor man planlægger aktiviteter.

Aktuelt

Modernisering af 251 boliger for Glostrup Boligselskab

Skou Gruppen skal renovere, energioptimere, ombygge og udbygge Glostrup Boligselskabs afdeling 33, Birke-/Bøgeskoven. Over de kommende godt to år skal 248 almene boliger renoveres og moderniseres, mens der skal etableres…
26. april 2024

Nu moderniseres de almene boliger i Stationsparken 1

Kommer man forbi Arbejdernes Boligselskabs afdeling 1 i Gladsaxe her i foråret 2024, vil man bemærke, at en af foreningens otte boligblokke er grundigt indpakket i stilladser og presenning. Den…
17. april 2024

Skou Gruppen udklækker fem nye tømrere

I marts 2024 modtog fem lærlinge fra Skou Gruppen deres svendebrev. Tre af disse nyudlærte tømrersvende fandt deres læreplads og vej ind i byggebranchen gennem venner og familie. For eksempel…
02. april 2024

Det går godt hos Skou Gruppen

Vi styrer sikkert gennem usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2022-23 viser lidt mindre omsætning og et lidt større et overskud før skat sammenlignet med året før.…
21. marts 2024

Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet