Skou Gruppens regnskab viser rekordhøj overskudsgrad

Samtidig med en omsætning, der er vokset med næsten 30 procent, og vækst i organisationen har Skou Gruppen A/S formået at styrke overskudsgraden markant i det seneste regnskabsår.

Fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017 har Skou Gruppen opnået en omsætning på 428 millioner kroner (326 millioner kroner i 2015/16) og et resultat før skat på 32,5 millioner kroner (18,3 millioner kroner i 2015/16). I forrige årsregnskaber har Skou Gruppen brystet sig med en overskudsgrad på 5,7 procent, og den er nu vokset til 7,6 procent i regnskabet for 2016/17.

”Vi har hævet vores indtjening, selvom vi har været igennem en kraftig vækst, der har lagt et stort pres på hele organisationen. Det er vi ovenud tilfredse med og glæder os over, at den kæmpe indsats, vores medarbejdere har lagt på byggepladserne, afspejler sig i et rigtig flot regnskab,” siger Martin Skou Heidemann, adm. direktør i Skou Gruppen.

En styrket indtjening parallelt med kraftig vækst

Da Skou Gruppen fremlagde regnskab for et år siden, meddelte Martin Skou Heidemann samtidig, at ambitionen for regnskabsåret 2016/17 ikke var en større omsætning. Skou Gruppens ledergruppe var nervøs for, at det ville skabe ubalance i organisationen og skade overskudsgraden, hvis omsætningen fortsatte med at vokse. Den frygt er nu blevet gjort til skamme.
”Markedet har efterspurgt os mere, end vi troede, og den udfordring har vi stolte taget op. Det har betydet, at vores antal af byggesager er steget ligesom byggesagernes størrelse. Vi har derfor investeret mange ressourcer i, at organisationen kunne følge med og i at sikre den stramme byggestyring, som er nøglen til vores succes og til at levere kvalitet,” forklarer Martin Skou Heidemann og uddyber:

”Vores medarbejdere på alle niveauer i organisationen har leveret en kraftpræstation, så vi har kunnet få byggesagerne succesfuldt i mål. Det er de selvfølgelig også blevet belønnet for. Men vi er også klar over, at deres store arbejdsmængde ikke er holdbar i længden. Virksomhedens indtjening skal gå hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø.”

Flere byggeledere skal være med til at sikre indtjeningen

Rekruttering af nye medarbejdere har også været nødvendigt for at have ressourcer til at løfte byggesagerne. Martin Skou Heidemann forklarer, at virksomheden ikke har oplevet problemer med at rekruttere kvalificerede håndværkere på dansk overenskomst, men at han derimod ser kvalificerede byggeledere som en kommende mangelvare i branchen:

”I det forgangne regnskabsår ansatte vi også nye dygtige byggeledere, hvor flere af dem selv havde opsøgt os ud fra et ønske om, at de gerne vil lære, hvordan de skaber økonomiske resultater på et byggeri. Men vi ved også, at dygtige byggeledere ikke hænger på træerne. Derfor har vi i det nye regnskabsår et særligt fokus på fortsat at rekruttere kvalificerede medarbejdere, som ønsker at være en del af et hold med succes.”

Ordrebog indikerer en fortsat stærk bundlinje

Ledelsens fokus på rekruttering skyldes også en ordrebog, som i skrivende stund peger på, at Skou Gruppen endnu en gang øger sin omsætning i næste regnskab.

”Regnskabet for 2016/17 lader ikke til at blive en enlig svale. På nuværende tidspunkt er vores ordrebog fyldt godt op med projekter svarende til 478 millioner kroner. Og med de dygtige medarbejdere, vi har på alle niveauer i organisationen, har jeg en klar forventning om, at vi igen vil opnå en flot overskudsgrad,” slutter Martin Skou Heidemann.

Se Skou Gruppens regnskaber

 

Aktuelt

Tag- og etagerenovering løfter bevaringsværdig ejendom i Kødbyen

Skou Gruppen er i gang med at renovere en kontoretage og taget i en ældre ejendom på Slagtehusgade i det historiske Kødbyen. Som en del af Skou Gruppens serviceaftale for…
14. februar 2018

Fra syrisk flygtning til murerlærling med topkarakterer

Ismael Akram startede sin vej ind på det danske arbejdsmarked hos Skou Gruppen for tre år siden. Han begyndte som arbejdsmand og er nu blevet ansat som murerlærling med karakterer,…
01. februar 2018

Flere tusind kvadratmeter nyt domicil til NNE ombygget på rekordtid

På seks måneder har  Skou Gruppen, med Over Byen Arkitekter som totalrådgiver, ombygget bygninger på i alt 10.500 kvadratmeter. De udgør det nye domicil til NNE, som ifølge bygherre og…
18. januar 2018

Tilgængelighed og renovering skal gøre boligforening attraktiv

For at fremtidssikre de almene boliger og gøre plads til en mangfoldig beboersammensætning begynder Humlebæk Boligselskab nu et stort renoveringsprojekt af afdelingen Stejlepladsen II med KHS Arkitekter som totalrådgiver og…
20. december 2017

Vi styrker tilbudsorganisationen med en bygningsingeniør

I Skou Gruppen har vi fokus på at bruge vores håndværksmæssige erfaring til at optimere byggeprojekter sammen bygherre og rådgiver allerede, når projektet er i tilbudsfasen. Det har ført til…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Alexander Hermansen

Tømrermester, partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet