Østerbroejendom får byfornyelse med fokus på bæredygtighed

Den E-formede ejendom beliggende på Ryesgade 84, Irmingersgade 2-4 og Sortedam Dossering 73 er opført i 1886. Ejendommen trænger til energirenovering, ligesom et antal boliger uden bad skal gøres tidssvarende.

Skou Gruppen har netop påbegyndt renoveringen af den klassiske Københavnerejendom på Østerbro, der er støttet af byfornyelsesmidler fra Københavns Kommune.

”Projektet har fået tilskud til at forbedre ejendommen. Det sker gennem en større energioptimering, ligesom vi blandt andet etablerer bad i de boliger, der ikke har eget bad i dag,” siger Ulla Munk Beilin, partner og arkitekt MAA i sbs rådgivning a/s, der er totalrådgiver på byggesagen og tidligere har arbejdet sammen med Skou Gruppen om renovering af en ejendom på Mågevej i København NV.

Grønne gavle skal forskønne byrummet
Ejendommens tre store gavle bliver efterisoleret og beklædes med grønne vægge. De nye grønne vægge, der vil stå grønne året rundt, og som vil blive vandet med regnvand, vil forskønne byrummet, virke støjdæmpende og optimere mikroklimaet i gaden.

Lejligheder opgraderes med bad
Københavns Kommune ønsker, at alle københavnere skal kunne bo i en god lejlighed med eget toilet, bad og centralvarme.

17 lejligheder i Irmingersgade 2-4 har i dag installationsmangler, da beboerne ikke har adgang til eget bad. Det bliver der gjort noget ved nu, hvor Skou Gruppen blandt andet skal etablere bad i lejlighederne for byfornyelsesmidler.

”Vi er glade for, at vi kan være med til at øge komforten og fremtidssikre ejendommen og de eksisterende boliger,” siger Martin Skou Heidemann, adm. direktør og partner i Skou Gruppen.

I forbindelse med renoveringen istandsættes boligerne med både nye wc/bad og nye køkkener. Da mange af boligerne er små, har der været særlig opmærksomhed på, at moderniseringen sker med gennemtænkte og pladsoptimerede løsninger.

For at gøre lejlighederne på Irmingersgade 2-4 og Ryesgade 84 mere lyse og luftige udskiftes vinduer flere steder med franske altaner, der både monteres i facade og gavle.

Omfangsdræn skal løse fugtproblemer
Hele ejendommen har en dybtliggende kælder, som er meget fugtig. Der skal derfor etableres omfangsdræn om hele ejendommen, som skal holde kælderen tør og sikre et godt indeklima.

I Ryesgade 84 og Sortedam Dossering 73 skal brugsvand og afløb udskiftes, ligesom kældrene i hele ejendommen istandsættes.

Skou Gruppen er hovedentreprenør, og renoveringsprojektet af Østerbroejendommen forventes færdig i december 2019.

Aktuelt

Modernisering af 251 boliger for Glostrup Boligselskab

Skou Gruppen skal renovere, energioptimere, ombygge og udbygge Glostrup Boligselskabs afdeling 33, Birke-/Bøgeskoven. Over de kommende godt to år skal 248 almene boliger renoveres og moderniseres, mens der skal etableres…
26. april 2024

Nu moderniseres de almene boliger i Stationsparken 1

Kommer man forbi Arbejdernes Boligselskabs afdeling 1 i Gladsaxe her i foråret 2024, vil man bemærke, at en af foreningens otte boligblokke er grundigt indpakket i stilladser og presenning. Den…
17. april 2024

Skou Gruppen udklækker fem nye tømrere

I marts 2024 modtog fem lærlinge fra Skou Gruppen deres svendebrev. Tre af disse nyudlærte tømrersvende fandt deres læreplads og vej ind i byggebranchen gennem venner og familie. For eksempel…
02. april 2024

Det går godt hos Skou Gruppen

Vi styrer sikkert gennem usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2022-23 viser lidt mindre omsætning og et lidt større et overskud før skat sammenlignet med året før.…
21. marts 2024

Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet