Vibys kommende kulturhus bygger på FN’s verdensmål

Når indbyggerne i den sjællandske by Viby i sommeren 2021 kan gå på opdagelse i deres nye bibliotek og kulturhus, bliver det med visheden om, at byggeriet er opført med udgangspunkt i FN’s mål om bæredygtighed.

Et kulturelt fællesskab, der har fri adgang til viden og kreativ udfoldelse, og som er opført af langtidsholdbare, bæredygtige materialer.

Det er, hvad borgerne i Viby Sjælland kan vente, når byens kommende bibliotek og kulturhus slår dørene op i sommeren 2021.

”Fra Roskilde Kommunes side er det et krav, at projektet lever op til bæredygtighedscertificeringen ’DGNB sølv’, og vi mener, at byggeriet også har potentiale til at inddrage FN’s verdensmål. Derfor tager vi hensyn til disse i byggeriet,” fortæller Martin Skou Heidemann, adm. direktør i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen.

Sammen med Orbicon, Christensen & Co., Primus Arkitekter og Sted Landskab har Skou Gruppen vundet totalentreprisen på byggeriet, der skal tiltrække flere borgere til den midtsjællandske by.

En DGNB-certificering kan opnås, hvis et byggeri lever op til en række høje krav, når det kommer til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling udgør 17 mål, der blandt andet skal sikre ansvarligt forbrug og produktion, bæredygtige byer og en klimaindsats.

Bæredygtigheden findes i materialerne
Nogle af de steder, hvor FN’s verdensmål konkret kommer til udtryk i det kommende kulturhus, er i valget af byggematerialer.

”Arkitekterne har haft et klart fokus på at gøre byggeriet så bæredygtigt som muligt. Det kan blandt andet ses i valget af byggematerialer,” siger Martin Skou Heidemann og tilføjer, at god arkitektur generelt er mere langtidsholdbart.

Byggematerialerne til det kommende kulturhus er valgt ud fra, om det har en lang levetid, og om det er let at vedligeholde. Al træværket er enten FSC- eller PEFC-certificeret, og det orangerøde linoleum, der skal pryde gulvene i biblioteket og det lokalhistoriske arkiv, er fremstillet af naturlige råvarer, hvoraf 43 procent er genbrugsmateriale. Samtidig bliver bygningens bærende søjler fremstillet af stål. Det øger muligheden for, at de en dag kan tages ned og bruges i en anden sammenhæng uden omsmeltning.

”Listen over bæredygtige tiltag i det her byggeri er lang, og heldigvis er det en del af en større tendens, hvor vi oplever, at flere og flere bygherrer stiller krav til bæredygtighed,” fortæller Martin Skou Heidemann.

Og det er en udvikling, som han er glad for. Det giver nemlig stolthed, når man som entreprenør, byggeleder eller håndværker kan aflevere et byggeri, der tager hensyn til de kommende generationer, lyder det fra Martin Skou Heidemann.

Han glæder sig til, at byggeriets projekteringsfase er slut, så håndværkerne fra Skou Gruppen kan tage det første spadestik på byggegrunden i juli 2020.

”Vi ser frem til at give indbyggerne i Viby et godt og flot bibliotek og kulturhus, som de kan samles om, og som kan stå mange år frem,” siger han.

Det nye bibliotek og kulturhus ventes at blive taget i brug i juli 2021.

 

Det nye bibliotek og kulturhus i Viby Sjælland bliver inspireret af det tidligere mejeri, som lå på grunden. Det ses blandt andet på facadens lyse klinker, der minder om mejeriets indvendige vægfliser, og på tagkonstruktionen.

Aktuelt

Hovedentreprisen på renovering af Bistruplund

Skou Gruppen har vundet hovedentreprisen på den omfattende renovering af boligafdelingen Bistruplund i Birkerød. Projektet gennemføres for Lejerbo og omfatter en gennemgribende renovering af 12 boligblokke fra 1949-50 med fokus…
14. januar 2026

Investering i langvarige relationer bærer frugt

Skou Gruppen A/S har netop offentliggjort årsregnskab for 2024/25. Både indtjeningen, den finansielle styrke og ordrebeholdningen er forbedret i perioden. Ledelsen betegner dette som tilfredsstillende og ser det som et…
07. januar 2026

Stor renovering af Birke-/Bøgeskoven skrider fremad

Den gennemgribende energirenovering og modernisering af Glostrup Boligselskabs afdeling 33 er halvvejs. Rigtig mange beboere nyder derfor allerede nu godt af et bedre indeklima og totalrenoverede badeværelser, mens andre er…
05. januar 2026

Ny kontraktansvarlig i serviceafdelingen

Stadig flere af Skou Gruppens opgaver består i at ombygge, modernisere, vedligeholde og servicere ejendomme for Forsvaret, Region Hovedstaden samt en række kommuner og boligforeninger i Hovedstadsområdet. Så der er…
17. december 2025

Endnu en erfaren byggeleder til Skou Gruppen

Christian Linde Nielsen er blevet byggeleder hos Skou Gruppen efter en mangeårig karriere, som har vekslet mellem byggeri og nedrivning. Oprindeligt blev Christian uddannet maskintekniker, men et mere praktisk orienteret…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet