Skou Gruppens døtre vokser og giver stort overskud

Byggevirksomheden følger sin strategi om fokus på egenproduktion og lønsom drift i sine ombygning-, tilbygning og renoveringsprojekter, hvilket afspejles i regnskabet for 2019-2020.

Samtidig vokser datterselskaberne som planlagt, og væksten er lønsom, så døtrene SG Totalentreprises og SG Betons samlede overskud før skat er på højde med Skou Gruppens.

”Vi har koncentreret os om at gøre et godt stykke arbejde hver dag og tjene penge på vores egenproduktion. Det er en disciplin, som er vanskelig for byggevirksomheder i vores størrelse, så jeg er meget tilfreds med, at det lykkes for os,” siger adm. direktør hos Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, og fortsætter:

”Vi har dygtige og dedikerede folk hele vejen rundt i Skou Gruppen. Også i vores datterselskaber SG Totalentreprise og SG Beton, der har opnået den vækst, de skulle. Samtidig har datterselskaberne givet rigtig pæne overskud på i alt 15,1 mio. kr.”

Det netop offentliggjorte regnskab fra Skou Gruppen viser for regnskabsåret 1. oktober 2019 til 30. september 2020 en omsætning på 345 mio. kr. (345 mio. kr. i 2018/2019) og et resultat før skat på 15,2 mio. kr. (18 mio. kr. i 2017/2018).

Stor tilfredshed med resultatet

Martin Skou Heidemann er yderst tilfreds med resultatet:

”Byggebranchen har det godt under coronaen med stor aktivitet og mange interessante projekter. Men coronaen og restriktionerne udfordrer naturligvis vores medarbejdere på byggepladserne, på kontoret og derhjemme. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har evnet at sikre sund drift i vores byggevirksomhed, sund vækst i datterselskaberne og samtidig lavet et flot resultat,” siger han og tilføjer:

”Det viser mig, at strategien med at prioritere større opgaver, som vi kan lave med egne folk, og vækst i vores datterselskaber er den rigtige for os.”

Skou Gruppen arbejder i øjeblikket blandt andet med fremtidssikring af 226 almene boliger i Rødovre og totalrenovering af 199 almene boliger i Albertslund Vest. Dertil kommer flere nye tagboligprojekter, totalentreprise på det nye kulturhus i Viby Sjælland, som opføres på basis af FN’s 17 verdensmål for Roskilde Kommune, en række ombygninger og renoveringsopgaver for Københavns Kommune samt løbende service for en lang række kommuner og institutioner, herunder også hospitaler i hovedstadsområdet og EU’s Miljøkommission.

SG Totalentreprise afleverer kvalitetsboliger med grønt miljø på Frederiksberg

SG Totalentreprise A/S, der blev etableret i 2017 med den erfarne byggeentreprenør Robert Mayer som direktør, har haft en imponerende vækst og har opnået en markant resultatfremgang det seneste år.

I 2019/2020 havde selskabet en omsætning på 88,5 mio. kr. (31,0 mio. kr. i 2018/2019), og overskuddet før skat blev 6,3 mio. kr. i 2019/2020 (1,3 mio. kr. i 2018/2019).

”Det er forrygende, som Robert Mayer og hans team har drevet deres totalentrepriseprojekter. Et af de eksempler, som han kan være rigtig stolt over, er de nye seniorboliger på Bernhard Bangs Allé,” siger Martin Skou Heidemann.

Han henviser til Bernhard Bangs Allé 17a, hvor en ualmindelig veltilrettelagt byggeproces resulterede i, at de 46 nye lejligheder kunne afleveres to måneder før planlagt. Lejlighederne er opført i gedigne materialer, og byggeriet har fuld P-kælder, grønne tage, gårdmiljø og tagterrasser med orangeri.

SG Beton har haft travlt

Også det tre år gamle SG Beton ApS med Claus Willumsen som direktør har haft travlt og løst mange spændende opgaver i det seneste år. Både med støbning af dybe fundamenter, etableringer af kloak, opstilling af betonelementer og støbning af betondæk.

I 2019/2020 havde selskabet en omsætning på 10,7 mio. kr. (3,3 mio. kr. i 2018/2019), og overskuddet før skat blev 8,8 mio. kr. i 2019/2020 (1,7 mio. kr. i 2018/2019).

I efteråret 2020 har selskabet påbegyndt en større renovering af Frederiksberg Svømmehal, en opgave, der stiller store krav til betonkvalitet og udførelsen af arbejdet.

”Claus Willumsen er en meget erfaren specialist i betonbranchen, som både sikrer vores egenproduktion af in-situ beton og montage af betonelementer. Med ham ombord kan vi også påtage os mere krævende betonprojekter,” siger Martin Skou Heidemann.

Fokus på egenproduktion og lønsomhed i 2021

Martin Skou Heidemann forventer, at byggebranchen får endnu et godt og travlt år i 2021, men Skou Gruppen vil fortsat have fokus på egenproduktion, lønsomhed og udvikling i datterselskaberne:

”Vi har set, at flere byggevirksomheder i samme størrelse som Skou Gruppen har haft det svært på trods af den store aktivitet i byggeriet i 2020. Enkelte har også måttet give op. For os er det vigtigt at prioritere de byggeprojekter, hvor vi kan udføre det gode håndværk med egne folk og tjene penge på det,” siger han og tilføjer:

”Samtidig er jeg også overbevist om, at både SG Totalentreprise og SG Beton har potentialet til mere.”

Overskud til uddannelse

”Skou Gruppen er en velkørende og robust virksomhed, og det giver overskud til at have mange lærlinge og gøre plads til dem, der står på kanten af arbejdsmarkedet. I øjeblikket har vi 34 lærlinge og praktikanter,” siger Martin Skou Heidemann og fortsætter:

”Vi vil gerne udvikle dygtige og flittige håndværkere. Både helt almindelige, unge mennesker, som får svendebrev og grundlag for et godt arbejdsliv hos os og dem, som har brug for en hjælpende hånd til at bide sig fast i arbejdsmarkedet.”

Aktuelt

Fast arbejde for Forsvaret

I 2022 fik Skou Gruppen en rammeaftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse om vedligeholdelse af alle Forsvarets bygninger i hovedstadsområdet. Med aftalen er der vedvarende opgaver til Skou Gruppens erfarne håndværkere, og…
18. september 2024

Viceadministrerende direktør er med til at forme Skou Gruppen

Jesper Kunstmann Nicolaisen kom til Skou Gruppen som tømrersvend for mere end 22 år siden. Her fik han hurtigt spændende opgaver og mulighed for at udvikle sig og være med…
11. september 2024

Indvielse af kulturhus ‘Ved Betty Nansens Plads’

Torsdag den 5. september holdt Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) en festlig indvielse af det 520 kvadratmeter store nye samlingssted Ved Betty Nansens Plads. Med indvielsen har Hovedstaden fået et kulturhus,…
09. september 2024

Byggelederne får grønne kompetencer

Gennem en årrække har Skou Gruppen arbejdet for at gøre byggeprojekterne og branchen mere bæredygtig. I en række projekter har medarbejderne arbejdet med CLT, genbrugsmaterialer og DGNB-certificeret byggeri. Og virksomheden…
04. september 2024

Moderniseringen af Birke-/Bøgeskoven er begyndt

Skou Gruppen skal i hovedentreprise modernisere og energirenovere Glostrup Boligselskabs afdeling 33. Arbejdet omfatter 248 almene boliger, etablering af tre helt nye boliger samt omdannelse af 26 lejligheder til tilgængelighedsboliger.…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet