Skou Gruppen har vundet hovedentreprisen på Amaliegade 23-25 og er netop nu i gang med at restaurere og ombygge de tre gamle palæer fra 1750’erne og de tilhørende bygninger til originale liebhaverboliger.
Der er ikke bare tale om en hvilken som helst bygning. De gamle palæer er oprindeligt tegnet af to af Danmarks ikoniske arkitekter, der begge var hofbygmestre for Kong Frederik 5.
”Vores store opgave bliver at bevare den kulturarv, der ligger i disse gamle palæer, som Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah har tegnet i perioden 1750-1757,” siger Jan Svendsen, der er byggeleder hos Skou Gruppen. Han er ansvarlig for byggeriet.
Nicolai Eigtved indførte rokokostilen i Danmark og står bl.a. bag Amalienborg Slot, Kunstindustrimuseet og Sophienberg ved Rungsted. Lauritz de Thurah har bl.a. tegnet Eremittageslottet i Jægersborg Dyrhave, Spirene på Vor Frue Kirke og Vor Frelser Kirke samt Det Kongelige Palæ i Roskilde, der i dag er kendt som Museet for Samtidskunst. Begge arkitekter har spillet en betydelig rolle for dansk bygningskunst.
Tilbygningen til midterpalæet er desuden tegnet af den dansk klassicistiske arkitekt Joseph Guione.
Tilbage til det oprindelige
Oprindeligt blev palæerne brugt til boliger for velhavende borgere. Herefter blev boligerne lavet om til Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, hvor en tredjedel af Københavns fødsler foregik. De seneste 100 år har Amaliegade 23-25 været brugt til offentlige kontorer – senest for Ankestyrelsen. Nu tilbageføres de tre palæer og tilhørende bygninger til dets oprindelige formål.
”Vi opfører 35 liebhaverboliger, der kommer til at spænde fra 63-238 kvadratmeter. Vi skal bevare mest muligt af de gamle materialer og det gamle håndværk. Det, vi er nødt til at tilføje af nyt, bliver gjort ud fra de gamle håndværksmetoder i det omfang, det kan lade sig gøre rent økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det er helt fantastisk at få lov til at arbejde med det gamle håndværk og lave de unikke palæer om til boliger igen,” siger Jan Svendsen.
Arkitema Architects kommer til at føre arven fra de to hofbygmestre videre i transformationen tilbage til det oprindelige udtryk.
”Det har sat sit præg på de nuværende planløsninger og materialer, at bygningerne i mange år har været brugt til kontorer. Vi skræller derfor lagene af og kommer tilbage til det originale. For at bevare det originale udtryk i facaden etablerer vi fx badeværelserne mod gården frem for gaden,” siger Poul Schülein, der er senior partner i Arkitema Architects og tidligere kongelig bygningsinspektør – bl.a. på istandsættelsen af Kronprinsparrets bolig, Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Han forklarer, at de også genskaber rumhøjder og genetablerer vindueshuller, som har været muret til, da det vil give mere lys. De nuværende skillevægge, som er blevet etableret gennem årene, vil også blive afløst af døre for at genskabe de oprindelige rumforløb, da det giver en helt anden oplevelse.
”Der er tale om et helt særligt nichearbejde, hvor vi transformerer bygningsarv, som kan genanvendes på en ny måde. Vi kombinerer de originale løsninger med nye elementer som fx køkkener. Nutidens tiltag gør, at de gamle palæer bliver brugbare for samtiden,” siger Poul Schülein.
Adgang til privat kongelig botanisk have
Ejerne af de 35 lejligheder vil som de eneste få adgang til et helt specielt og historisk haveanlæg, som tidligere har været kongelig botanisk have, der blev istandsat i 2012-13 af Bygningsstyrelsen.
”Der er meget få mennesker, der kender til den store indre have, der strækker sig fra Amaliegade til Bredgade. Det er en botanisk have, opført i barokstil, med forskellige frugttræer. Sådan en have findes ingen andre steder og vil tilføre stor værdi til lejlighederne. I facaden mod gården genskaber vi udgangene fra lejlighederne til haven, som de har været i tidernes morgen,” fortæller Poul Schülein.
Et udsædvanligt fund
Både palæerne og haven på Amaliegade 23-25 er fredet. Det betyder bl.a., at alt skal godkendes af Kulturstyrelsen. Det gælder fx den metode, Skou Gruppen bruger til at tage de gamle gulve op. Gulvene er nemlig midlertidigt blevet fjernet for at undersøge funderingen i forbindelse med etableringen af en elevatorgruppe.
Og her gjorde Jan Svendsen et helt særligt fund:
”Vi har fundet de gamle fyrtræspæle, der er blevet brugt som fundering og har været banket ned i jorden. Noget af toppen er naturligt nok forsvundet, men det resterende er overraskende friskt og lugter stadig af harpiks. Det er utroligt sjældent, at man kan se pælene, der formentlig kommer fra Pommern eller Kalmarbæltet i Sverige og er plantet for omkring 340 år siden,” forklarer Jan Svendsen og fortsætter:
”Man har brændt pælene udvendigt for at imprægnere træet, hvilket faktisk er en metode, man er ved at genoptage i branchen. Det er takket være gamle håndværksdyder, at træet har holdt så længe. Men også en helt fantastisk trækvalitet, der sikkert ikke kan skaffes længere.”
Ombygningen og restaureringen af Amaliegade 23-25 forventes færdig i efteråret 2017. PenSam og en række private investorer er bygherrerne bag projektet.