Elever på Hillerød-skole kan tage nye læringsområder i brug

Anden etape af renoveringen af Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm, er nu færdig. Det betyder, at eleverne kan tage et nyt ”læringstorv” i brug, som giver rum til helt nye måder at undervise på.

Siden august 2016 har vi været i gang med renoveringen af Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm, mens skolen er i brug. Renoveringen er opdelt i flere etaper, så renoveringen er til mindst mulig gene for elever og lærere. Anden etape er netop blevet færdig, og det betyder, at et helt nyt læringstorv kan tages i brug.

Som totalrådgiver på sagen har BBP Arkitekter udviklet det læringstorv, som Skou Gruppen har bygget i den gamle skolebygning fra slutningen af 1960’erne. Læringstorvet består bl.a. af en lille amfitrappe i træ med siddepladser, et computerrum og fleksible arbejdsoaser til eleverne. Der er også bygget et hus i rummet, der er indrettet som et bibliotek. Klasselokalerne ligger langs bygningens sider og er forbundet med læringstorvet via glasdøre.

”Vi har nu et meget stort lyst og sammenhængende rum, der binder fællesarealer og klasselokalerne sammen. Læringstorvet giver helt nye muligheder for at gennemføre undervisningen mere differentieret, fordi den kan foregå i både klasselokaler og på læringstorvet,” siger Birger Gjelstrup, bygherre og projektleder ved Hillerød Kommune.

Klasselokaler taget i brug før tid

Under byggeriet fik skolen udfordringer med at finde lokaler til alle klasser. For at løse det problem satte vi alle ressourcer ind, så undervisningslokalerne kunne tages i brug før det tidspunkt, der oprindeligt var aftalt med bygherre. Eleverne har derfor været i bygningen, imens læringstorvet blev bygget.

”Gennem tiden har Skou Gruppen gennemført flere skolerenoveringer, hvor skolen har været i brug. Det har skabt nye sikkerhedsmæssigge udfordringer, at eleverne skulle være i samme bygning, hvor arbejdet foregik. Et byggeri som dette fylder, sviner, og vi bruger materialer og udstyr, som absolut ikke er legetøj,” siger Skou Gruppens byggeleder, Kim Christiansen, og fortsætter:

”Fordi vi er vant til at planlægge byggerier med særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger og arbejde med større projekter på lidt plads, har vi fundet nogle løsninger, så både håndværkere, elever og lærere har kunnet være i bygningen på samme tid.”

For at værne om elever og lærernes sikkerhed, indeklima og pladsforhold, er der fx sat store skærme og støvvægge op, ligesom byggepladsen løbende er blevet flyttet fra område til område i bygningen.

Optimering sikrer byggeriets fremdrift

Renoveringen forventes helt færdig i starten af 2019, hvor eleverne kan tage alle de nye rammer i brug. Tredje etape er allerede i fuld gang. Sikring af byggeriets fremdrift er Kim Christiansens og kollegernes hovedfokus i en bygning, som indtil videre har budt på uforudsete udfordringer. Fx begynder nedriverne deres arbejde i to rum ad gangen. Så snart de har ryddet de to rum, starter de øvrige håndværkere på genopbygningen, mens nedriverne går videre til de næste to rum.

”I de øvrige etaper har projektet løbende ændret karakter sammenlignet med den oprindelige byggeplan, fordi der har været ubekendte faktorer som fx gamle installationer. Derfor forsøger vi at indarbejde lidt luft i tidsplanen ved at optimere vores arbejdsprocesser, selvom vi kommer til at arbejde tæt. Det gør os beredt på de bump, vi ofte møder på vejen i bygninger af ældre dato,” forklarer Kim Christiansen.

Som en del af tredje etape skal Skou Gruppens håndværkere bygge en stor trappe, hvor skolens elever kan samles til foredrag og forskellige aktiviteter. I samme ombæring skal hele sceneområdet renoveres, så også den del af skolens rammer bliver moderne og inspirerende.

 

Aktuelt

Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet

Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet…
06. juni 2023

Ungdomsboliger på Amager tager form

Siden efteråret 2022 har Skou Gruppen været i gang med at etablere 173 topmoderne ungdomsboliger på Englandsvej først på Amager. Byggeriet skrider godt fremad, og det fejrede bygherren, Bonum Development,…
11. maj 2023

Renoveringen af ældre boligforeninger i Holbæk

Skou Gruppen er gået i gang med en gennemgribende renovering af to ældre ejendomme i Byggeforeningen af 1933, i daglig tale Byg33, i Holbæk. Totalentreprisen omfatter modernisering og energirenovering fra…
21. april 2023

Karsten Blad er ny beregner i kalkulationsafdelingen

54-årige Karsten Blad er kommet til Skou Gruppens kalkulationsafdeling efter næsten 10 år i udlandet som byggeleder i Grønland og tømrer i Norge. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og…
20. marts 2023

Fredensborg Kommune indgår rammeaftale med Skou Gruppen

Med den nye rammeaftale kommer Skou Gruppen til at udføre tømrer-, snedker- og murerarbejde på kommunens bygninger i de kommende fire år. Aftalen omfatter vedligeholdelse og reparation samt mindre til-…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet


[recaptcha]