Amagerboliger fra 40’erne ombygges til moderne lejligheder

Seks ud af 10 lejeboliger i AAB afdeling 111 Parkskellet står tomme i en tid, hvor der er mangel på lejeboliger i Hovedstaden. Boligerne er hårdt ramt af skimmelsvamp. Men nu starter Skou Gruppen en gennemgribende renovering af de 20 boligblokke. Det betyder, at AAB allerede fra årsskiftet mellem 2015 og 2016 igen kan begynde at leje boligerne ud, når de første blokke står klar til indflytning.

”Når renoveringen står færdig, bliver beboersammensætningen mere blandet end før, da vi bygger sammenlagte lejemål i tre af blokkene til større familier. I tre andre blokke bygges tilgængelighedsboliger med elevator, så vi også tager hensyn til beboere med gangbesvær eller selvhjulpne beboere med mindre handicaps,” siger Peter Stagaard, projektleder ved AAB.

JJW Arkitekter har som totalrådgiver udformet helhedsplanen for renoveringen i samarbejde med Lemming & Eriksson. Opgaven omfatter både en modernisering af boligerne og en forbedring af udendørsarealerne. Som hovedentreprenør varetager vi hele renoveringen.

”Vi lægger vægt på, at føre bebyggelsen tilbage til de kvaliteter Parkskellet havde, dengang bebyggelsen blev opført i 1940’erne samtidig med, at vi bevarer bygningernes nuværende udseende. Når der eksempelvis efterisoleres udvendigt og laves ny skalmursfacade, bliver det i samme farve som de nuværende mursten,” forklarer Mauro Lucardi, projekteringsleder hos JJW Arkitekter, og forsætter:

”Men indvendigt kommer beboerne tilbage til stort set nye lejligheder. Hvor de før havde tidstypiske små badeværelser og små køkkener, får de nu endnu større badeværelser og moderne køkkenalrum.”

Beboerne får også et nybygget beboerhus og mange nye fælles mødesteder i de grønne områder, som etableres omkring Parkskellet. De nuværende boligveje skal ikke længere blot bruges til gennemkørsel, men skal også bruges til at lege, gå og cykle mellem boligblokkene.

”I projektet runder vi det hele. Vi når langt for pengene, og det giver meget positiv og synlig værdi til området og beboerne,” siger Mauro Lucardi.

20 små byggesager i én stor byggesag

Inden ombygningen af boligerne kan gå i gang, skal vi sikre os, at al skimmelsvamp er væk i de ramte boligblokke. Derfor starter Skou Gruppen en omfattende skimmelsanering. Først når vægge og lofter er revet ned, og tagkonstruktionen er åbnet, får vi det fulde overblik over, hvor hårdt bygningerne er ramt af skimmelsvamp. Det kan påvirke tidsplanen for byggeriet, men direktør for Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, er ikke bekymret:

”Vi har speciale i at udføre renoveringer af gamle ejendomme, hvor der næsten altid viser sig nogle overraskelser, når man begynder at rive ned. Ud fra forundersøgelser af boligblokkene har vi estimeret, hvor meget skimmelsvamp der er. I tidsplanen for byggeriet har vi garderet os mod, at der kan være mere skimmelsvamp end først antaget,” siger Martin Skou Heidemann, der sammen med den øvrige ledelse i Skou Gruppen er med i det store planlægnings- og koordineringsarbejde en byggesag i denne størrelse kræver.

”Vi betragter det som 20 små byggesager – én byggesag per blok. Det systematiserer renoveringen, og fra blok til blok kan vi optimere vores arbejdsprocesser. Samtidig kan vi løbende evaluere resultaterne med JJW Arkitekter og AAB,” forklarer Martin Skou Heidemann.

Så snart én boligblok er færdig, flytter beboerne ind i en lejlighed på samme etage, som de tidligere er flyttet fra.

En byggesag i den store liga

For AAB løber renoveringsprojektet op i 316 millioner kroner. En af de store udgiftsposter i sagen har været til genhusning er beboerne, hvilket har været nødvendigt, da det er sundhedsfarligt at bo i mange af lejemålene.

”Det er første gang i AABs historie, at vi har haft en sag med så stort et omfang af genhusninger. Det har været en udfordring for boligforeningen at håndtere alle disse flytninger, som er sket i samråd med Københavns Kommune. I Parkskellet har vi haft beboere, der har boet der i en menneskealder, og for dem er det selvfølgelig svært at blive flyttet,” siger Peter Stagaard.

Renoveringsprojektet er ikke blot historisk for AAB men også for Skou Gruppen. Siden vores start i 1999 har vi stået i spidsen for mange renoveringsprojekter i København og omegn, hvor gamle, nedslidte lejligheder er blevet omdannet til moderne boliger. Parkskellet, der omfatter totalrenovering af 20 boligblokke og en entreprisesum på 237 millioner kroner, understreger, at Skou Gruppen nu hører til blandt Danmarks største entreprenørvirksomheder.

”Denne byggesag fastslår, at vi er blandt den håndfuld af entreprenørvirksomheder i Danmark, der kan håndtere store og komplicerede renoveringssager. I mange år har vi bevist, at vi er dygtige til at udføre lignende renoveringer. Denne sag er bare meget større. Derfor er vi stolte af, at AAB har tillid til, at Skou Gruppen kan omdanne de gamle boliger til moderne, attraktive lejemål,” siger Martin Skou Heidemann.

Aktuelt

To partnere certificeret i mediation

Teknisk direktør Jesper Egund og tømrermester Alexander Hermansen er nu begge certificerede mediatorer. De opnåede certificeringen gennem et uddannelsesforløb i oktober og november, hvor nogle af landets fremmeste eksperter i…
30. november 2023

Tre store rammeaftaler – to forlængelser og en ny

Skou Gruppen har netop indgået tre nye rammeaftaler for murer-, tømrer- og glarmesterarbejde ved renovering, ombygning og vedligeholdelse af Københavns Universitets, Hillerød Kommunes og FSB’s bygninger. Aftalen med Københavns Universitet…
17. november 2023

Ny erfaren regnskabsansvarlig

Helle Bach Pedersen er ny regnskabsansvarlig hos Skou Gruppen. Hun har mere end 40 års erfaring i regnskabsbranchen, heraf 32 år i et ingeniørfirma. Helle Bach Pedersen er oprindeligt uddannet…
13. november 2023

Syvende partner styrker produktionssiden

Projektchef Allan Wissing er med faglighed og flid steget støt i graderne, siden han for mere end 14 år siden kom til Skou Gruppen som bygningssnedker. Nu er han blevet…
10. november 2023

Modernisering af NEW YORKER

Skou Gruppen har i det seneste år beskæftiget 20 mand i en omfattende modernisering af den store butiksejendom på Strøget i København, der huser NEW YORKER. Tre etager er blevet…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet


[recaptcha]