600 CLT-elementer til Uddannelsescenter Bispebjerg

Skou Gruppen er godt i gang med at opføre det nye Uddannelsescenter Bispebjerg i totalentreprise. For et par måneder siden begyndte tømrerne med at sætte de første beslag til de bærende trækonstruktioner i betondækket. Om lidt er der rejsegilde, og om endnu en måneds tid vil det sidste CLT-element være på plads.

”Jeg er oprindelig tømrer, så det er bare enormt fedt at se vores egne folk gå og arbejde med montagen af CLT. Lige nu har vi 10 tømrere beskæftiget her, og de skal placere 600 CLT-elementer,” siger Emil Vitus Jensen, som er Skou Gruppens projektleder.

”Vores egne tømrere har efterhånden stor erfaring med at arbejde med CLT-elementerne, som vi også brugte i et andet større byggeri på Frederiksborg Byskole,” tilføjer han.

Nybyggeri med islæt af gamle traditioner

Det 2.450 kvadratmeter store Uddannelsescenter Bispebjerg bygges i et område med det fredede Bispebjerg Hospital som nærmeste nabo.

Med en beliggenhed i det historiske område har Skou Gruppen i samarbejde med BBP Arkitekter og rådgivende ingeniører Dominia både kigget mod mere bæredygtige løsninger som CLT og historisk byggeteknik for at skabe et inspirerende miljø for den fremtidige læring og forskning.

For at byggeriet hænger sammen med de historiske omgivelser, opfører man en skalmur i røde mursten uden om træskelettet. Og de røde mursten er genbrugssten fra den nedrevne kirkemur fra Bispebjerg Kirkegård. Murværket etableres med hydraulisk kalkmørtel, så det bliver muligt, at murstenene kan genbruges endnu engang ude i fremtiden.

”Det bliver et specielt og meget flot hus med et flot mønstret murværk og mange fine detaljer,” siger Emil Vitus Jensen.

Farverig indretning og brandsikring

Mens trækonstruktionen ude bliver skjult af et flot murværk, kommer træ til at gå igen i uddannelsescentrets indretning, hvor der er synlige træribber i loftet, og hvor trækonstruktionen bliver synlig på væggene. Farverne i indretningen har farvekunstner Malene Bach sammensat, så bygningens indre får et varmt og farverigt udtryk som en kontrast til det kliniske hospitalsmiljø.

”CLT-elementerne males i lasurmaling, så træets strukturer bliver synligt inde. Desuden behandles træet med en brandhæmmende lakering efterfølgende,” siger Emil Vitus Jensen.

Klar til rejsegilde i uge 25

Inden arbejdet med montage af CLT-elementerne kunne begynde, skulle der udgraves til en parkeringskælder og etableres en ny parkeringskælder under det nye uddannelsescenter.

Dette jord- og betonarbejde har været udfordret af det vådeste efterår og forår i mands minde, men nu skrider byggeriet rigtig godt fremad. Så byggelederen forsikrer, at projektet er klar til det planlagte rejsegilde i uge 25:

”Vi når i hvert fald at få et par spær på plads, så der er noget at hænge krans og flag op i,” siger Emil Vitus Jensen.

Aktuelt

Ny økonomidirektør nørder i entreprenør-økonomi

Marc Laursen er netop tiltrådt stillingen som økonomidirektør hos Skou Gruppen. Han har de seneste knap ti år interesseret sig indgående for regnskabsposten igangværende arbejder, både i forbindelse med fem…
16. oktober 2024

Større ambitioner for bæredygtighed efterlyses

Skou Gruppen ønsker at medvirke til at skubbe sin egen virksomhed og byggebranchen som helhed i en mere bæredygtig retning. Det er en indsats, som kun lykkes gennem samarbejde med…
23. september 2024

Fast arbejde for Forsvaret

I 2022 fik Skou Gruppen en rammeaftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse om vedligeholdelse af alle Forsvarets bygninger i hovedstadsområdet. Med aftalen er der vedvarende opgaver til Skou Gruppens erfarne håndværkere, og…
18. september 2024

Viceadministrerende direktør er med til at forme Skou Gruppen

Jesper Kunstmann Nicolaisen kom til Skou Gruppen som tømrersvend for mere end 22 år siden. Her fik han hurtigt spændende opgaver og mulighed for at udvikle sig og være med…
11. september 2024

Indvielse af kulturhus ‘Ved Betty Nansens Plads’

Torsdag den 5. september holdt Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) en festlig indvielse af det 520 kvadratmeter store nye samlingssted Ved Betty Nansens Plads. Med indvielsen har Hovedstaden fået et kulturhus,…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk +45 45 74 59 03

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet