Indvielse af kulturhus ‘Ved Betty Nansens Plads’

Torsdag den 5. september holdt Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB) en festlig indvielse af det 520 kvadratmeter store nye samlingssted Ved Betty Nansens Plads.

Med indvielsen har Hovedstaden fået et kulturhus, som sætter helt nye standarder for kvalitet, diversitet og inklusion. Desuden kommer husets køkken til at bespise hjemløse og udsatte i hele Danmark med daglige varme måltider.

Det nye kulturhus “Ved Betty Nansens Plads” bliver drevet i et samarbejde mellem FFB og den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma, som står for stedets café, samt den almennyttige fond JunkFood, som ud over at servere billig og sund mad på stedet også kommer til at bruge det nye køkken til at producere daglige varme måltider til hjemløse og udsatte i hele Danmark.

Rigtig mange mennesker benyttede det fine sensommervejr til at være med til en festlig indvielse af kulturhuset. En indvielse, som både bød på taler, fællessang, kreative værksteder, en konkurrence, mad, drikke og musik.

Varm mad til hjemløse i hele landet

Indvielsen begyndte med taler, og den første i rækken var Rasmus Munk, som er stifter af JunkFood og køkkenchef/medejer af Michelin restauranten Alchemist. Han fortalte, hvordan ideen til at lave varme måltider til udsatte i Hovedstaden oprindeligt opstod under coronaepidemien i 2020, hvor den relativt nye og allerede internationalt anerkendte restaurant var tvunget til at holde lukket.

”Siden dengang har JunkFood dagligt lavet 350 varme måltider til hjemløse og sårbare. Med det fantastiske nye køkken, vi har fået her, kan vi øge produktionen og på sigt komme ud til 6.000 hjemløse og sårbare mennesker i hele landet. Inden udgangen af i år leverer vi til hele Sjælland, og i begyndelsen af 2025 breder vi leverancerne ud til Jylland og Fyn,” sagde Rasmus Munk bl.a.

Maden fra JunkFood produceres delvist på donerede overskudsvarer af frivilligt personale og leveres ud til væresteder og herberger for hjemløse hver eftermiddag.

Et helt igennem vellykket hus

FFB’s formand Jørgen Blond holdt også en kort tale, hvor han glædede sig over, at det nye kulturhus nu er en realitet – takket være generøse donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond og alle de dygtige samarbejdspartnere, som har været med til at realisere det:

”Vi kan glæde os over æstetikken og kvaliteten i de smukke rammer, vi nu har fået for daglig aktivitet og kulturelle arrangementer. Nu er det i høj grad op til jer og jeres engagement at fylde rammerne ud, så jeg håber, at mange af jer vil byde ind med det,” sagde han bl.a.

Jørgen Blond rettede også en særlig tak til FFB’s tidligere formand Laurits Roikum, KAB’s projektchef Kim Geertsen og beboerne i FFB’s ejendom på Betty Nansens Plads for deres engagement og tålmodighed.

Som repræsentant for beboerne afsluttede Mansoor Siddiqi talerrækken med at ønske, at det nye kulturhus bliver et samlingssted for alle slags mennesker, uanset alder, farve og formåen.

”Jeg håber, det bliver et sted, hvor mange har lyst til at stoppe op, drikke en kop kaffe, lege med deres børn eller engagere sig i nogle af husets aktiviteter,” sagde han bl.a.

Skou Gruppen siger tillykke

”Fra Skou Gruppen vil vi gerne ønske borgerne på Frederiksberg tillykke med det nye kulturhus. Vi er stolte over at have stået for byggeentreprisen, og vi har nydt det gode samarbejde med FFB, KAB, rådgivere, teknikentreprenøren Bravida og beboerne i følgegruppen,” siger Skou Gruppens direktør Martin Skou Heidemann i forbindelse med indvielsen.

Ved Betty Nansens Plads er på 520 kvadratmeter og indrettet i stueetagen i FFB’s nyrenoverede boligafdeling, som tilbyder boliger til unge og borgere med bevægelseshandicap. Kulturhuset er indrettet med fokus på tilgængelighed og inklusion som et mødested for lokale beboere med tilbud om kulturelle aktiviteter og fællesspisning.

Galleri:

 

Aktuelt

Fast arbejde for Forsvaret

I 2022 fik Skou Gruppen en rammeaftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse om vedligeholdelse af alle Forsvarets bygninger i hovedstadsområdet. Med aftalen er der vedvarende opgaver til Skou Gruppens erfarne håndværkere, og…
18. september 2024

Viceadministrerende direktør er med til at forme Skou Gruppen

Jesper Kunstmann Nicolaisen kom til Skou Gruppen som tømrersvend for mere end 22 år siden. Her fik han hurtigt spændende opgaver og mulighed for at udvikle sig og være med…
11. september 2024

Byggelederne får grønne kompetencer

Gennem en årrække har Skou Gruppen arbejdet for at gøre byggeprojekterne og branchen mere bæredygtig. I en række projekter har medarbejderne arbejdet med CLT, genbrugsmaterialer og DGNB-certificeret byggeri. Og virksomheden…
04. september 2024

Moderniseringen af Birke-/Bøgeskoven er begyndt

Skou Gruppen skal i hovedentreprise modernisere og energirenovere Glostrup Boligselskabs afdeling 33. Arbejdet omfatter 248 almene boliger, etablering af tre helt nye boliger samt omdannelse af 26 lejligheder til tilgængelighedsboliger.…
28. august 2024

Fem nye lærlinge hos Skou Gruppen

Rosa Busk Jørgensen, Emil Rytterfeldt, Magnus Graugaard, Emilie Lange og Peter Thingstrup er alle i gang med at uddanne sig til tømrere. Og så har de fået læreplads hos Skou…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet