3F Københavns bygninger fusioneres

Ved årsskiftet 2013 blev de københavnske afdelinger af fagforeningerne 3F Hotel & Restauration, 3F Industri & Service og Lager, Post & Servicearbejdernes Fagforbund fusioneret og kom til at hedde 3F København.

”Efter fusionen havde 3F København tre ejendomme, men vi ønskede at fusionen også skulle afspejle sig i de fysiske rammer, og at alle aktiviteter kunne samles på ét sted til gavn for medlemmerne,” siger Helge Geest, økonomisk ansvarlig i 3F København.

En ejendom i Valby blev solgt fra og næste skridt var at fusionere 3F Københavns ejendomme i Københavns nordvestkvarter, da de ligger side om side på henholdsvis Peter Ibens Allé 27 og Rentemestervej 60. Projektet har været i proces nogle år, men nu realiseres 3F Københavns visioner for deres domicil. Vi er netop startet på byggeprojektet, som går ud på at bygge en tilbygning, der skal fungerer som en hovedindgang og koble de to bygninger sammen. Arkitektvirksomheden Entasis har tegnet tilbygningen, som visuelt og mentalt skal fusionere fagforeningsafdelingerne.

For ti år siden tegnede Entasis også 3F Københavns bygning på Peter Ibens Alle 27. Dengang var tanken at skabe en bygning, som skulle afspejle 3Fs DNA. En fagforening der udadtil står urokkelig, og som indvendigt er varm og empatisk. I dag står bygningen i rå beton, og indvendigt er bygningen beklædt med træ. Tankegangen om, at arkitekturen skal portrættere 3F, går igen i tilbygningen.

”Vi har lagt vægt på at lave en tilbygning, som til stadighed afspejler, dem som bor der. Med tiden er fagforeninger blevet mere bevidste omkring miljø og en grøn profil. Det supplerende billede til fortællingen om 3F skaber vi med en tilbygning i rå beton, som er tildækket med en ti meter høj mangfoldig vegetation. Det er det første 3Fs medlemmer møder, når de besøger deres afdeling – en grøn diversitet,” siger Christian Cold, arkitekt og indehaver af Entasis, og fortsætter:

”Den grønne væg binder de to bygninger med vidt forskellige udtryk sammen. Hvor den ene står i rå beton og er støbt på stedet, er den anden malet hvid og bygget op af betonelementer.”

Beton møder beton

Den nye tilbygning bygges op af betonelementer, der kobles på de to eksisterende bygninger, når der er skåret hul i bygningernes betongavle. Tilbygningen skal forbinde alle etager mellem de to naboejendomme. Etagerne i de to bygninger er i forskellige niveauer, og forskellen skal udlignes i tilbygningen, så bygningerne fungerer sammen i én helhed.

”I foyeren i stueetagen laver vi rummet i dobbelt højde for at mindske niveauforskellen. På første sal laves en rampe, og på anden sal bygges en trappe. Det kommer til at udligne niveauforskellene på de enkelte etager. Niveauforskellene gør, at arbejdet skal udføres meget nøjagtigt, når vi placerer betonelementerne i forhold til hinanden, så niveauforskellen ikke bliver større end beregnet,” forklarer Kevin L. Pedersen, byggeleder hos Skou Gruppen.

Tilbygningen kommer til at bestå af to etager, hvor der etableres kontorer og mødelokaler på 1. og 2. sal. Fra anden sal bliver der udgang til en tagterrasse. Med de nye faciliteter får 3F mere plads til de besøgende medlemmer, som kan gå fra den ene bygning til den anden uden at skulle udendørs.

”Vi har primært ønsket denne tilbygning for at skabe bedre forhold for vores medlemmer. Samlet set reducerer vi kvadratmeterne, men vi udnytter dem langt bedre. Derfor glæder vi os til at tage tilbygningen i brug,” siger Helge Geest.

Tilbygningen forventes færdig i begyndelsen af april 2016.

Illustrationerne af den nye tilbygning tilhører Entasis.

Aktuelt

Skou Gruppen indretter lokaler til butikker og serviceerhverv

Det kan være svært at forestille sig, hvordan en mulig café, frisør, ejendomsmægler eller tøjbutik kan indrettes, når stueetagen på Amager Strandvej 28-46A står som et råhus i beton. Derfor…
18. september 2023

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan…
21. juni 2023

ARC-rejsegilde med poesi og solskin

Håndværkernes neongule arbejdsveste strålede om kap med solen fra en skyfri blå himmel i går, da Skou Gruppen havde inviteret til rejsegilde på ARC – Amager Ressourcecenters nye kontor- og…
13. juni 2023

Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet

Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet…
06. juni 2023

Ungdomsboliger på Amager tager form

Siden efteråret 2022 har Skou Gruppen været i gang med at etablere 173 topmoderne ungdomsboliger på Englandsvej først på Amager. Byggeriet skrider godt fremad, og det fejrede bygherren, Bonum Development,…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet


[recaptcha]