Ungdomsboliger på Amager tager form

Siden efteråret 2022 har Skou Gruppen været i gang med at etablere 173 topmoderne ungdomsboliger på Englandsvej først på Amager.

Byggeriet skrider godt fremad, og det fejrede bygherren, Bonum Development, i begyndelsen af maj 2023 ved at invitere alle håndværkere og samarbejdspartnere på frokost fra en mobil pølsevogn.

Konturen af de markante nye ungdomsboliger på den gamle BMW-grund først på Amager ses nu tydeligt. Håndværkerne er nemlig færdige med fundament, kældre og montage af beton elementer. Ligesom de første tagkassetter også netop er kommet på plads.

Derfor har Lars Svensen, ejer af Bonum Development samt idémand og bygherre på projektet, besluttet at åbne byggepladsen til en lille frokostsammenkomst omkring en pølsevogn og nogle kasser med Cocio og sodavand.

Arrangementet foregik torsdag den 4. maj, hvor håndværkere, byggeledere, arkitekt, rådgivere, materialeleverandører og andre involverede i byggeriet kunne hygge sig og se byggeriet an i det fine forårsvejr. Lars Svensen deltog også selv i arrangementet og nød tydeligvis at se byggeriet udvikle sig:

”Det her er et projekt, som vi har arbejdet på rigtigt længe. Det er en stor fornøjelse at se, hvordan vores vision med de nye ungdomsboliger tager form,” siger han.

Den karakteristiske bebyggelse får en meget speciel tagkonstruktion med mange hældninger og fald på tagene. Desuden bliver bygningerne udsmykket med et murværk med udstikkende kopender, altså sten som er vendt, så de stikker ud af facaden.

Når projektet er færdigt i begyndelsen af 2024, vil de nye beboere kunne flytte ind i 173 lejeboliger på mellem 32 og 50 kvadratmeter, hvoraf enkelte er i to plan. Alle boliger får adgang til fælles faciliteter som fælleskøkken, mødested, bibliotek med åben adgang til loungeområde, private pulterrum, cykel- og P-kælder samt sydvendt gårdhave.

Skou Gruppen udfører byggeriet i totalentreprise for Bonum Development, som allerede nu har videresolgt den nye udlejningsejendom til en svensk investeringsfond. Med på projektet er også arkitektfirmaet Holscher Nordberg og OJ Rådgivende Ingeniører.

Billeder fra arrangementet:

     

Aktuelt

Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet

Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet…
06. juni 2023

Renoveringen af ældre boligforeninger i Holbæk

Skou Gruppen er gået i gang med en gennemgribende renovering af to ældre ejendomme i Byggeforeningen af 1933, i daglig tale Byg33, i Holbæk. Totalentreprisen omfatter modernisering og energirenovering fra…
21. april 2023

Karsten Blad er ny beregner i kalkulationsafdelingen

54-årige Karsten Blad er kommet til Skou Gruppens kalkulationsafdeling efter næsten 10 år i udlandet som byggeleder i Grønland og tømrer i Norge. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og…
20. marts 2023

Fredensborg Kommune indgår rammeaftale med Skou Gruppen

Med den nye rammeaftale kommer Skou Gruppen til at udføre tømrer-, snedker- og murerarbejde på kommunens bygninger i de kommende fire år. Aftalen omfatter vedligeholdelse og reparation samt mindre til-…
17. marts 2023

Lars Peter Ellinge Jakobsen er ny servicebyggeleder

Lars Peter Ellinge Jakobsen er netop startet i sit nye job som servicebyggeleder hos Skou Gruppen. Han er 43 år og har været servicesnedker siden år 2000. Han er udlært…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet


[recaptcha]