Stor renovering af Birke-/Bøgeskoven skrider fremad

Den gennemgribende energirenovering og modernisering af Glostrup Boligselskabs afdeling 33 er halvvejs. Rigtig mange beboere nyder derfor allerede nu godt af et bedre indeklima og totalrenoverede badeværelser, mens andre er ved at få istandsat deres lejemål eller afventer dette.

Skou Gruppen er hovedentreprenør på den omfattende energirenovering og modernisering af 248 lejemål i Glostrup Boligselskabs afdeling 33, også kaldet Birke-/Bøgeskoven. Projektet begyndte i sommeren 2024 og omfatter modernisering af 158 rækkehuse og fire boligblokke med 90 lejligheder. Derudover etableres der tre nye lejligheder i den gamle vaskeribygning, mens 26 stuelejligheder omdannes til tilgængelighedsboliger.

Herfra er det næsten ren rutine

Renovering af Birke-/Bøgeskoven foregår i etaper, dvs. at et antal boliger renoveres og afleveres, før arbejdet påbegyndes andre steder i bebyggelsen. Dette gøres bl.a. for at mindske generne for beboerne i de fire boligblokke, som bliver boende under renoveringen.

”Der har været lidt udfordringer i arbejdet på de første boliger, hvilket er helt normalt, når man går i gang med at renovere ældre bygninger. Det kan nemlig være svært helt at vide på forhånd, hvad der gemmer sig bag facaderne,” siger Allan Rudolf Pedersen, som er projektchef hos Skou Gruppen, og fortsætter:

”Alle de overraskelser, vi stødte på i starten, er der taget hånd om og fundet løsninger på. Og jeg synes, vi har fundet en god rytme. Håndværkerne ved nu nøjagtigt, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan udfordringerne skal løses. Så den sidste del af projektet er næsten ren rutine.”

Genhusning er et puslespil

Rækkehusenes beboere samt beboerne i de 26 stuelejligheder, som omdannes til tilgængelighedsboliger, er genhuset under renoveringsarbejdet.

Genhusningen stiller store krav til byggeriets parter, fx om at overholde tidsplanerne. Genhusningen af beboerne er et kæmpe puslespil og en dyr omkostning for bygherren, så det sætter begrænsninger på, hvilke løsninger der kan laves inden for tids- og prisrammen.

I dette projekt har man derfor valgt at lave nogle ændringer, som har gjort arbejdet hurtigere at udføre for at holde tidsplanen og tage hensyn til økonomien.

Ændring i facaden

En af de ændringer, som blev gennemført undervejs i projektet, er at bruge samme facadebeklædning på rækkehusenes skure som på karnapper og gavle.

”Vi blev bedt om at komme med et forslag til en besparelse. Vi foreslog at lade facadebeklædningen gå igen på skurene i stedet for den lamelbeklædning, som der var projekteret med. Det er både en billigere og mindre tidskrævende løsning,” siger Allan Rudolf Pedersen og tilføjer:

”Som hovedentreprenør bliver vi ofte taget med på råd, når bygherren overvejer at ændre i et projekt. Vi kan byde ind med nogle andre perspektiver og idéer, som bygherre og rådgivere ikke har overvejet.”

Den sidste del af projektet

Hele bebyggelsen havde gamle eternittage, som var nedslidte og utætte. Tagene udskiftes med et Steni Protego tag, som har en forventet levetid på mere end 60 år.

”Vi har en målsætning om at få lagt tag på alle bygninger, inden vinteren kommer, da vintervejret kan vanskeliggøre arbejdet. Derudover følger vi planerne for de enkelte etaper og afleverer løbende færdige boliger til boligselskabet og deres beboere,” siger Allan Rudolf Pedersen.

Et stort løft ude og inde

Når renoveringen er færdig, har hele bebyggelsen fået 14.500 kvadratmeter nyt tag med nyt undertag og en forbedret isolering. Derudover har alle boliger bl.a. fået nye vinduer, døre og helt nye badeværelser med egen vaskesøjle. Det løft af boligerne, som beboerne vil opleve, består bl.a. i:

• Nyt tag.
• Øget isolering.
• Nye vinduer.
• Mulighed for at vaske og tørre tøj i egne maskiner, frem for brug af fælles vaskeri.

Hele energirenoveringen og moderniseringen forventes færdig i efteråret 2026.

Birke-/Bøgeskoven Skou Gruppen Birke-/Bøgeskoven Skou Gruppen Birke-/Bøgeskoven Skou Gruppen Birke-/Bøgeskoven Skou Gruppen

Aktuelt

Hovedentreprisen på renovering af Bistruplund

Skou Gruppen har vundet hovedentreprisen på den omfattende renovering af boligafdelingen Bistruplund i Birkerød. Projektet gennemføres for Lejerbo og omfatter en gennemgribende renovering af 12 boligblokke fra 1949-50 med fokus…
14. januar 2026

Investering i langvarige relationer bærer frugt

Skou Gruppen A/S har netop offentliggjort årsregnskab for 2024/25. Både indtjeningen, den finansielle styrke og ordrebeholdningen er forbedret i perioden. Ledelsen betegner dette som tilfredsstillende og ser det som et…
07. januar 2026

Ny kontraktansvarlig i serviceafdelingen

Stadig flere af Skou Gruppens opgaver består i at ombygge, modernisere, vedligeholde og servicere ejendomme for Forsvaret, Region Hovedstaden samt en række kommuner og boligforeninger i Hovedstadsområdet. Så der er…
17. december 2025

Endnu en erfaren byggeleder til Skou Gruppen

Christian Linde Nielsen er blevet byggeleder hos Skou Gruppen efter en mangeårig karriere, som har vekslet mellem byggeri og nedrivning. Oprindeligt blev Christian uddannet maskintekniker, men et mere praktisk orienteret…
10. december 2025

Garager bygges med blokke af hamp

Industriel hamp har allerede vundet indpas i større byggerier i flere europæiske lande, og nu er Skou Gruppen også begyndt at bygge med blokke og plader, der primært består af…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Alexander Hermansen

Teknisk direktør, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef og viceadm. direktør, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Marc Laursen

Økonomidirektør

ml@skougruppen.dk

Jesper Egund

Byggeteknisk og juridisk rådgiver, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet