Hverdag med variation passer byggelederpraktikant

27-årige Phillip Christian Christophersen fra Vangede er startet som byggelederpraktikant i Skou Gruppens serviceafdeling i Hørsholm. Med en baggrund som tømrer og en forkærlighed for mange bolde i luften har han fundet sig rette i en alsidig hverdag.

Da Phillip Christian Christophersen skulle vælge praktikplads som led i sin uddannelse til bygningskonstruktør på Erhvervsakademi København (EK), søgte han bevidst mod en hverdag med mulighed for tempo og variation. Han vidste, at arbejdet på én stor byggesag ville blive for ensformigt. Det perfekte match fandt han i serviceafdelingen hos Skou Gruppen.

“Jeg trives bedst, når der sker noget, og jeg har ansvaret for eller arbejder på flere forskellige mindre sager frem for én stor,” fortæller Phillip Christian Christophersen.

En god kammerat viste vejen

Vejen til Skou Gruppen gik gennem netværket. En god kammerat anbefalede ham at kontakte viceadm. direktør Jesper Nicolaisen. Siden da er det gået stærkt, og Phillip styrer nu egne sager som fx opgaver på Høvelte Kaserne og dør- og vægarbejde på Regionsgården i Hillerød.

Faglig ballast som tømrer

Phillips hjemmebane er byggepladsen. Han blev uddannet tømrer hos Julius Nielsen & Søn i 2020, og allerede i læretiden fungerede han i en periode som formand. Det gav smag for ledelse, men også en erkendelse af, at fysikken skulle skånes.

“I min generation skal vi arbejde, til vi er 75, så jeg valgte at passe på kroppen med et kontorjob, hvor jeg stadig bruger min faglighed,” forklarer han.

Landet i et drømmejob

Phillip afslutter sin uddannelse i januar 2027, men ambitionen er allerede klar. Fremtiden kunne sagtens være hos Skou Gruppen, hvor han fremhæver den gode stemning og kollegernes evne til at møde ham i øjenhøjde.

“Her er en god vibe, og folk er meget imødekommende. Det betyder meget, at man altid kan spørge om hjælp. At sidde et sted som hos Skou Gruppen efter endt uddannelse ville absolut være et drømmejob,” siger Phillip.

Seneste nyt

Vordingborg Kasserne

Ny aftale med Forsvaret er i luften

Den 1. juli begynder Skou Gruppen at arbejde under to nye fireårige rammeaftaler med Forsvaret. De nye aftaler markerer både ...

Renovering Blåbærhaven hovedentreprise Skou Gruppen almene boliger

Renoveringen af rækkehuse i Humlebæk er godt fra start

Skou Gruppen er kommet godt i gang med den omfattende renovering af Blåbærhaven i Humlebæk, hvor 66 almene boliger fordelt på 10 rækkehusblokke skal moderniseres og energioptimeres. ”Projektet går, som det skal. Vi har et godt samarbejde med bygherre og ...

Indvielse af udeskolehuset Pilehuset i Københavns Skolehaver, opført af Skou Gruppen

Indvielse med lagkage, lejrbål og hyldestsang

Fredag den 12. juni var ansatte, frivillige, samarbejdspartnere, håndværkere, naboer og andre interesserede inviteret til indvielse af det nye udeskolehus, ...

Emil Hansson Ny byggeleder i Skou Gruppen

Serviceafdelingen har fået endnu en erfaren byggeleder

Med mere end 27 års erfaring fra byggebranchen bringer Emil Hansson en solid håndværksmæssig ballast og omfattende praktisk erfaring med ...

Inspiration til fremtidens faglærte i Fredensborg

Der blev savet, målt, monteret og stillet masser af nysgerrige spørgsmål, da Skou Gruppen deltog i årets MiniSkills i Fredensborg ...

Udfyld formularen og bliv kontaktet