Skou Gruppen vokser og ansætter endnu en projektleder

Aldrig før har Skou Gruppen haft så mange og så store byggesager i gang. Kigges et år frem i kalenderen, er den ligeledes fyldt med spændende byggeprojekter, som vi skal varetage. Derfor er vi netop ved at udvide vores stab af dygtige projektledere.

Senest er 37-årige Torben Just Nielsen tiltrådt som projektleder. Han har flere års erfaring som projektleder i forskellige virksomheder inden for byggebranchen – senest som projektleder hos henholdsvis Rambøll A/S og Jönsson A/S.

”Jeg har set frem til at starte hos Skou Gruppen, fordi det er en spændende virksomhed i vækst med kompetencer inden for byggeri, som rækker vidt. Jeg ser det som en virksomhed med en flad struktur, hvor jeg kan fortsætte min ledelsesmæssige udvikling,” siger Torben Just Nielsen.

Hans første byggesag, som projektleder hos Skou Gruppen, er renoveringen af bygning D1 på Gentofte Hospital med en projektsum på ca. 40 millioner kroner. Byggesagen er lige nu i projekteringsfasen, men i slutningen af august starter Skou Gruppens egne tømrer og murere renoveringsarbejdet.

Torben Just Nielsen får ansvar for, at projektet udføres indenfor den aftalte økonomiske og tidsmæssige ramme, at bygherrens ønsker implementeres i projektet og for at sikre høj kvalitet.

”Da jeg bl.a. har siddet som bygherres rådgiver i Rambøll, ser jeg projekter fra både bygherrens og entreprenørens øjne. Det hjælper mig i samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og andre samarbejdspartnere i de enkelte byggeprojekter, jeg er ansvarlig for at lede og få i mål,” forklarer Torben Just Nielsen og fortsætter:
”Det er min ambition at sikre tilfredse kunder og samarbejdspartnere. Det sker ved, at vi efterlever det, Skou Gruppen står for, heriblandt dygtig byggestyring og arbejde af høj kvalitet.”

Torben Just Nielsen er uddannet bygningsingeniør på Ingeniørhøjskolen og har desuden en baggrund som tømrer og snedker. Privat bor han ved Amager Strandpark sammen med sin kone og deres datter.

Aktuelt

Nu moderniseres de almene boliger i Stationsparken 1

Kommer man forbi Arbejdernes Boligselskabs afdeling 1 i Gladsaxe her i foråret 2024, vil man bemærke, at en af foreningens otte boligblokke er grundigt indpakket i stilladser og presenning. Den…
17. april 2024

Skou Gruppen udklækker fem nye tømrere

I marts 2024 modtog fem lærlinge fra Skou Gruppen deres svendebrev. Tre af disse nyudlærte tømrersvende fandt deres læreplads og vej ind i byggebranchen gennem venner og familie. For eksempel…
02. april 2024

Det går godt hos Skou Gruppen

Vi styrer sikkert gennem usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2022-23 viser lidt mindre omsætning og et lidt større et overskud før skat sammenlignet med året før.…
21. marts 2024

Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der…
26. februar 2024

Nyt kulturelt kraftcenter på Frederiksberg

Takket være en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Frederiksberg Forenede Boligselskaber nu etablere et kulturelt samlingspunkt ved Betty Nansens Plads. Skou Gruppen er ansvarlig for byggeentreprisen og har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet