Skou Gruppen udvider 130 lejligheder på Enghavevej i København

Ejerforeningen Enghavecentret skal gennemgå et af de største ejendomsrenoveringer på Vesterbro inden for de senere år. Bl.a. inddrages svalegangene til at udvide lejlighederne, ny klimaskærm monteres, og der etableres ”grønt tag”.

Ambitionen om at klimarenovere ejerforeningen Enghavecentrets to bygninger startede hos foreningens bestyrelse, da varmeregningen steg heftigt et par vintre i træk. Foreningen ønskede, at ejendommene, som er bygget i 1960’erne, fik en klimaskærm med en langt bedre isoleringsevne. Samtidig opstod muligheden for at rykke facaden 1,3 meter og inddrage den eksisterende svalegang som supplerende kvadratmeter i foreningens 130 lejligheder.

”Projektet har været på tegnebrættet siden 2012, og vi har kæmpet med forskellige udfordringer,” siger bestyrelsesformand i Enghavecentret, Brian Jack Rosendahl, og fortsætter:

Effekt Arkitekter har hjulpet os med at udforme og få godkendt et projekt, hvor vi både får klimaskærm, ca. 20 procent mere indendørsareal og altan i stedet for svalegangen.”

Begrænset plads og vægt er en udfordring

Skou Gruppen skal udføre renoveringen og ombygningen i hovedentreprise. En af byggesagens største udfordringer bliver bygningernes placering og byggepladsforholdene.
Bygningerne ligger på hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade, hvor trafikken er intens, og hvor supermarkedet i stueetagen får leveret varer flere gange om ugen. Enghavecentrets lejligheder ligger på et betontag til en parkeringskælder og supermarkedet. Her skal byggepladsen også være. Vores byggeleder, Jesper Andersen, forklarer:

”Hele planlægningen i byggesagen handler om vægt. Taget kan ikke holde til at blive belastet med for mange kilo, og i forvejen er stilladset tungt. Vi bruger trykfordelingsbjælker for at mindske trykket på taget, og alle materialer og tungt udstyr må ned på jorden. For at sikre fremdrift i projektet har vi nøje planlagt de forskellige arbejdsgange og lavet vægtudregninger på baggrund af forskellige scenarier, så vi ikke bruger unødig tid på at få materialer, værktøj og maskineri fra jorden til byggepladsen.”

Byggerum på få kvadratmeter

Beboerne bor i lejlighederne, mens den nye klimaskærm monteres, de eksisterende vægge forlænges, og de nye altaner kommer på plads. De fleste lejligheder er nu ca. 33 kvadratmeter og må under ombygningen undvære et par kvadratmeter, fordi der skal etableres en støvvæg og laves arbejdsplads til håndværkerne.

”Fordi beboeren er i lejligheden, mens vi arbejder, gør vi én lejlighed færdig af gangen. Derfor bliver det også meget små områder, vi arbejder på, men er vi vant til at arbejde på den måde og til at lave den detaljerede planlægning, det kræver for ikke at blive forsinket,” siger Jesper Andersen.

Netop erfaring med byggerier på meget begrænset plads var afgørende, da ejerforeningen Enghavecenteret skulle vælge hovedentreprenør i samarbejde med Effekt Arkitekter:

”Vores projekt indeholder mange store problemstillinger, bl.a. fordi vi bor her, mens byggeriet foregår, og fordi både byggepladsen og albuerummet til håndværkerne er begrænset. Vi valgte Skou Gruppen, fordi de eksempelvis har udført arbejde i JP/Politikens Hus, hvor pladsen også var begrænset. Når vi forhørte os gennem vores netværk, blev vi bekræftet i, at det var den rigtige entreprenør til sagen,” forklarer bestyrelsesformand Brian Jack Rosendahl.

Fra G-mærket til C-mærket

Når vi er færdige med renoveringen, er det forventningen, at beboerne mærker en betydelig forskel på indeklimaet både vinter og sommer. Bygningerne har nu energimærke G, men forventningen er, at bygningerne opnår energimærke C med den nye klimaskærm.

”Lige nu har vi troppenætter i vores lejligheder fra maj til september, og om vinteren fyrer vi for gråspurvene. Med renoveringen vil vi opleve en væsentlig forbedring af vores indeklima.

Vores ambitiøse projekt afspejler sig allerede positivt i prisen på de lejligheder, som er til salg i foreningen,” siger Brian Jack Rosendahl.

Desuden får beboerne også glæde af et grønt tag, der etableres på det betontag, som er byggeplads under renoveringen. Det grønne tag er et klimasikringstiltag og kommer samtidig til at skabe nye grønne opholdssteder for ejendomsforeningens beboere.

Aktuelt

Nu moderniseres de almene boliger i Stationsparken 1

Kommer man forbi Arbejdernes Boligselskabs afdeling 1 i Gladsaxe her i foråret 2024, vil man bemærke, at en af foreningens otte boligblokke er grundigt indpakket i stilladser og presenning. Den…
17. april 2024

Skou Gruppen udklækker fem nye tømrere

I marts 2024 modtog fem lærlinge fra Skou Gruppen deres svendebrev. Tre af disse nyudlærte tømrersvende fandt deres læreplads og vej ind i byggebranchen gennem venner og familie. For eksempel…
02. april 2024

Det går godt hos Skou Gruppen

Vi styrer sikkert gennem usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2022-23 viser lidt mindre omsætning og et lidt større et overskud før skat sammenlignet med året før.…
21. marts 2024

Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der…
26. februar 2024

Nyt kulturelt kraftcenter på Frederiksberg

Takket være en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Frederiksberg Forenede Boligselskaber nu etablere et kulturelt samlingspunkt ved Betty Nansens Plads. Skou Gruppen er ansvarlig for byggeentreprisen og har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet