Skou Gruppen fremtidssikrer 226 almene boliger i Rødovre

Nyt tag og gulve, lavere varmeregninger og et sundt indeklima året rundt er blot nogle af de forbedringer, som venter beboerne i det almene boligbyggeri Islevtoften II i Rødovre. De første stilladser er allerede sat op ved Islevtoften II i den storkøbenhavnske kommune Rødovre.

Skou Gruppen har nemlig taget hul på den gennemgribende renovering, som i sidste ende skal føre til en fremtidssikring af de i alt 226 almene boliger.

”Det er en meget omfattende renovering, som vi står over for. Skou Gruppen står for tag-, tømrer- og snedkerarbejdet, og vores entrepriser er en del af et større renoveringsprojekt,” siger Allan Wissing-Nielsen, der er Skou Gruppens byggeleder på projektet.

Bygherren på det store projekt er Rødovre Almennyttige Boligselskab (RAB), der hører under Dansk Almennyttige Selskab, og Skou Gruppen har en samlet entreprisesum på 67 mio. kroner.

Renoveringen forbedrer indeklima
De 226 boliger tæller 130 rækkehuse og 96 lejligheder fordelt på fire etageblokke.

Boligerne stod oprindeligt klar til indflytning i begyndelsen af 1960’erne, og de er derfor nu utidssvarende på en række punkter.

Det gælder blandt andet boligernes mangelfulde isolering, der årligt medfører høje varmeregninger og et dårligt indeklima for beboerne.

Én af Skou Gruppens hovedopgaver er derfor at energirenovere boligerne med efterisolering af tage, lofter, facader og gavle.

”Alle overflader bliver udskiftet, og boligerne får blandt andet helt nye tage, gulve og lofter,” siger Allan Wissing-Nielsen.

Han tilføjer, at Skou Gruppen blandt andet skal lægge 8.126 kvadratmeter nye gulve i massivt bøgetræ, og at boligerne kommer til at fremstå som nye, når deres beboere flytter hjem igen efter at have været genhusede.

Tilgængelige boliger giver plads til alle
Byggeleder Allan Wissing-Nielsen glæder sig over, at Skou Gruppen er med til at renovere boligerne, så Danmark også i fremtiden har gode almene boliger til lejere.

Han fortæller, at der udover energirenoveringen indføres elevatorer i lejlighedsopgangene, og at stuelejlighederne i etageblokkene bliver tilgængelige boliger, så ældre mennesker og personer med gangbesvær også i fremtiden kan føle sig hjemme i boligerne.

Desuden sikres boligerne mod radon fra undergrunden, og de får helt nye el- og vandinstallationer.

Hele renoveringsprojektet ventes færdigt i sommeren 2022 og har den rådgivende ingeniørvirksomhed Dominia som totalrådgiver.

Aktuelt

Rejsegilde for nye seniorboliger på Frederiksberg

Stort tillykke til SG Totalentreprise med rejsegildet for de 46 nybyggede seniorboliger på Bernhard Bangs Allé 17a. Rejsegilde Det blev fejret den 19. februar, hvor SG Totalentreprise’s direktør Robert Mayer…
21. februar 2020

Byfornyelse på Frederiksberg øger beboernes livskvalitet

Badeværelser, altaner og efterisolerede facader er nogle af de forbedringer Skou Gruppen udfører for Frederiksberg Borgerforening på Tårnborgvej. Beboerne har tidligere skulle bade i brusekabiner i køkkenet, men kan nu…
17. februar 2020

Vibys kommende kulturhus bygger på FN’s verdensmål

Når indbyggerne i den sjællandske by Viby i sommeren 2021 kan gå på opdagelse i deres nye bibliotek og kulturhus, bliver det med visheden om, at byggeriet er opført med…
07. januar 2020

Forbedrede boliger taget i brug i Albertslund Vest

Nye gulve, køkkener, tage og facader er nogle af de forbedringer, som beboerne i Albertslund Vest kan glæde sig over. I månedsvis har håndværkere og bygningsarbejdere boret, hamret og savet…
11. december 2019

70’er højhuset Tartuhus tager et spring frem i tiden

Facaderne bliver klimavenlige, badeværelserne moderniseres, og alle giftige byggematerialer fjernes. Højhuset Tartuhus ved Roskildevej står overfor en omfattende modernisering. De første indvendige vægge er allerede revet ned, og ca. 30…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet


[recaptcha]