70’er højhuset Tartuhus tager et spring frem i tiden

Facaderne bliver klimavenlige, badeværelserne moderniseres, og alle giftige byggematerialer fjernes. Højhuset Tartuhus ved Roskildevej står overfor en omfattende modernisering.

De første indvendige vægge er allerede revet ned, og ca. 30 håndværkere vil inden længe få deres daglige gang på byggepladsen ved Tartuhus på Frederiksberg. Det 46 år gamle højhus skal opgraderes til nutidens standarder, og bygningen står derfor overfor en helhedsrenovering.

”Bygningen stod færdig i 1976 og er på mange måder en tidslomme, som i dag trænger til en naturlig opgradering,” fortæller Ole Bille Sørensen, der er byggeleder hos entreprenørvirksomheden Skou Gruppen, som er hovedentreprenør på det omfattende renoveringsprojekt.

”Der er tale om en helhedsrenovering, hvor bygningen bliver opgraderet til nutidens standarder. For beboerne betyder det blandt andet et bedre indeklima,” siger Ole Bille Sørensen.

Giftige byggematerialer bliver fjernet
Listen over forbedringer, som kommer til at præge fremtidens Tartuhus, er lang og tæller blandt andet udskiftning af højhusets indre facadepartier, nye badeværelser i lejlighederne, forbedrede udearealer, udskiftning af elevatorer, døre og vinduer, samt etablering af 17 nye boliger, hvor der tidligere lå daginstitutioner.

”Kort sagt, så kan man sige, at vi skaber tidssvarende familieboliger,” lyder det fra Peter Jerichau, der er arkitekt og partner i Domus Arkitekter, som er totalrådgiver på renoveringsprojektet.

Han peger blandt andet på, at 70’ernes linoleumsgulve på badeværelserne udskiftes til fordel for moderne klinker, og at de nye glasfacader bliver energioptimerede, så lejlighederne fremover vil kunne holde bedre på varmen i de kolde vintermåneder.

Udover de forbedringer, som vil kunne ses med det blotte øje, så glæder byggeleder Ole Bille Sørensen sig især over, at renoveringsprojektet også indebærer, at alle miljøbelastende materialer bliver udskiftet med miljøvenlige alternativer, og at hver enkelt beboer vil få stor glæde af renoveringen – ikke mindst på grund af de nyistandsatte badeværelser.

”Hvert byggemateriale har sin levetid, og for Tartuhus er det nu tid til en udskiftning. Som byggeleder er det rart at vide, at alle giftige byggematerialer som for eksempel asbest, PCB og blyholdig maling bliver fjernet fra bygningen. At kunne efterlade en bygning, som er fri for fortidens dårligdomme – det er en meget tilfredsstillende følelse,” fortæller Ole Bille Sørensen.

Bygningen bliver hjem for endnu flere
På nuværende tidspunkt rummer Tartuhus 70 boliger, men når renoveringen er færdig, kan højhuset rumme endnu flere beboere.

To daginstitutioner, som ligger placeret på 1. sal og i stueetagen, bliver nedlagt til fordel for opførelsen af 17 nye lejligheder. Blandt de nye lejligheder kommer en delelejlighed, hvor beboerne kan bo sammen i et moderne bofællesskab. Renoveringen af Tartuhus løber frem til foråret 2021.

Aktuelt

Nu moderniseres de almene boliger i Stationsparken 1

Kommer man forbi Arbejdernes Boligselskabs afdeling 1 i Gladsaxe her i foråret 2024, vil man bemærke, at en af foreningens otte boligblokke er grundigt indpakket i stilladser og presenning. Den…
17. april 2024

Skou Gruppen udklækker fem nye tømrere

I marts 2024 modtog fem lærlinge fra Skou Gruppen deres svendebrev. Tre af disse nyudlærte tømrersvende fandt deres læreplads og vej ind i byggebranchen gennem venner og familie. For eksempel…
02. april 2024

Det går godt hos Skou Gruppen

Vi styrer sikkert gennem usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2022-23 viser lidt mindre omsætning og et lidt større et overskud før skat sammenlignet med året før.…
21. marts 2024

Gamle arbejdsbukser bliver til sko og bordplader

Et af områderne i Skou Gruppens bæredygtighedsstrategi er at finde nye veje til at genanvende mere af det, som før var affald. Nu er turen kommet til udtjent arbejdstøj, der…
26. februar 2024

Nyt kulturelt kraftcenter på Frederiksberg

Takket være en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Frederiksberg Forenede Boligselskaber nu etablere et kulturelt samlingspunkt ved Betty Nansens Plads. Skou Gruppen er ansvarlig for byggeentreprisen og har…
Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Martin Skou Heidemann

Adm. direktør, Partner

ms@skougruppen.dk +45 28 35 80 15

Jesper Egund

Teknisk direktør, Partner

je@skougruppen.dk +45 28 35 80 16

Freddy Hansen

Tilbudschef, Partner

fh@skougruppen.dk +45 28 35 80 62

Alexander Hermansen

Tømrermester, Partner

ah@skougruppen.dk +45 41 38 31 58

Jesper Nicolaisen

Salgschef, Partner

jni@skougruppen.dk +45 28 96 00 02

Allan Wissing

Projektchef, Partner

awn@skougruppen.dk +45 20 68 18 90

Jesper Rasmussen

Bestyrelsesformand, Partner

jr@skougruppen.dk +45 27 20 18 18

Udfyld formularen og bliv kontaktet